Der findes et bredt udvalg af køkkenhjælpemidler designet til at imødese forskellige funktionsnedsættelser eksempelvis nedsat kraft i hænder og arme, krogede gigtfingre, styringsbesvær eller manglende funktion i den ene hånd.

Køkkenhjælpemidler

Det karakteristiske ved mange af køkkenhjælpemidlerne er, at de er udformet med et godt ergonomisk greb, der er tykkere og har non-slip belægning. Grebets udformning har betydning for, hvor nemt det er at holde på redskabet og hvor mange kræfter der skal bruges for at anvende det. De tykke greb gør at de små muskler og led skånes og de større muskler og led overtager arbejdet.

Helt almindelige husholdningsapparater kan udgøre det for et køkkenhjælpemiddel og kan betyde at du forsat kan udføre de for dig vanlige opgaver i køkkenet.

De kan fx være gavnlige at anskaffe sig til at klare de tungere arbejdsopgaver i køkkenet som at ælte, røre, piske osv. Andre af apparaterne kan nærmest overtage hele opgaven fx en bagemaskine.

Mange af de elektriske køkkenapparater har dog den ulempe, at de kan være vanskelig at skille, samle og rengøre, hvis du har nedsat kraft i hænder og arme.

Det er vigtigt at vedligeholde sit funktionsniveau med træning, læs om træning og genoptræning her

 

Køkkenhjælpemidler til brug ved madlavning

At tilberede og spise et måltid involverer forskellige køkkenredskaber, mange af redskaberne kan købes som køkkenhjælpemiddel, hvilket gør dem bedre egnet, hvis du fx har nedsat følsomhed i hænderne, nedsat syn, ryster på hænderne, har nedsat kraft eller andet andet.

Køkkenhjælpemidler er en lang række af forskellige hjælpemidler, herunder beskrives et mindre udvalg af udstyr og redskaber.

Redskaber og hjælpemidler til rengøring og indkøb finder du i kategorien med samme navn – rengøring og indkøb.

 

Knive og bestik

Køkkenknive med specielle greb findes der rigtig mange af, og de mest sædvanlige er dem med vinklet greb. Men hvorfor et vinklet greb? Når knivens greb er vinklet, undgår du at bøje i håndleddet. Den lige håndstilling medfører desuden, at du overvejende bruger de store muskelgrupper i din arm og skulder fremfor de mindre i hånd og håndled, når du lægger kraft i at skære.

Et vinklet greb er for det meste fortykket, hvilket det gør det nemmere at holde om, og grebet kan være åbent eller lukket. Det er en smagssag, om man skal vælge det ene greb frem for det andet og det kan kræve lidt tilvænning at bruge denne type kniv.

Der er ofte knive med vinklet greb billigt til salg på rehaps.dk.

Elektrisk kniv

Nedsat kræft i hænder og arme kan gøre det svært at skære i fødevarer, der er meget faste fx en steg eller store grøntsager. Det er her den elektriske kniv kommer ind i billedet. Den kan være til stor hjælp, da den kræver væsentlig færre kræfter at anvende end en almindelig kniv.

 

Bestik med specielle egenskaber

Bestik kan du købe i mange varianter, det mest kendte ”specialbestik” er nok det ergonomiske bestik med fortykkede greb. Den type bestik er tilgængeligt i almindelig handel, hvor bestik med andre mere avancerede egenskaber, skal findes i specialbutikker.

Bestik med fortykket greb kan købes i en variant, hvor grebet kan vinkles blot ved at dreje metaldelen i den ønskede vinkel. Et vinklet greb på en ske kan gøre det nemmere og måske muligt for dig at føre skeen op til munden uden at tabe maden undervejs.

Har du meget få kræfter i hænderne, kan letvægtsbestik være en løsning. Er dit behov at kunne klare spisning med én hånd, kan du vælge en kombineret kniv og gaffel, denne kaldes også en skæregaffel.

Elektrisk bestik med sensorer er til dig, der ryster på hænderne. En sensor i skeen eller gaflen modvirker dine rystelser og stabiliserer bestikket i din hånd, så du kan føre bestikket op til munden - uden at spilde.

Spiserobot

Har du vanskeligt ved at indtage dine måltider selvstændigt, er en spiserobot en mulighed. Spiserobotter er en velfærdsteknologi og et af de mere avancerede spiseredskaber på markedet. Det er et spisehjælpemiddel, som kan give dig mulighed for helt eller delvist at indtage din mad selv – uden hjælp fra andre.

Spiserobotten monteres på et bord og programmeres, så dens bevægelse passer til dit spisemønster dvs. den fører skeen eller gaflen op til din mund i det tempo, der passer dig.

 

Spise-og drikkehjælpemidler

Der kan være mange årsager til at man har behov for et spise-eller drikkehjælpemiddel. De ting der kan løse en udfordring, er ikke altid noget, der skal købes i specialbutikker. Mange isenkrambutikker og supermarkeder har både kopper og tallerkener, der i et vist omfang kan tilgodese forskellige behov eksempelvis termokopper med låg, tallerkener i keramik (der er tunge), tallerkner med ruminddeling osv.

Spise-og drikkehjælpemidler med specielle egenskaber kan være nyttige, hvis du har nedsat muskelkraft i hænder og arme, ryster på hænderne eller du ex kun kan bruge den ene hånd.

Drikkehjælpemidler

Har du svage hænder eller fingre, som er præget af gigt, kan det være svært at holde en almindelig kop og specielt, hvis koppen er med hank, som kræver både præcision og muskelkraft i fingrene. Har du behov for at kunne holde rundt om koppen/kruset kan du med fordel vælge at drikke af en termokop, som isolerer for varmen, så du ikke brænder fingrene.

Kopper med låg er en fordel, hvis du ryster på hænderne, og der findes et bredt udvalg af kopper med låg i almindelig handel, fx termokopper af forskellige slags.

Tallerkener

Tallerkener med specielle egenskaber kan være dem, der er opdelt i 2-3 eller 4 rum. Rumopdelingen gør det blandt andet nemmere at få maden op på gaflen, hvis man spiser med en hånd. Tallerkener med ekstra tyngde eller tallerkner med en gummikant i bunden, gør at tallerkenen bliver stående stabilt og gør det nemmere at spise med fx en hånd.

 

Hjælp til at åbne emballage

Et køkkenhjælpemiddel til at åbne emballage kan være udformet på mange måder og oftest er de beregnet til én type af emballage ex. lågåbner til mælke-og juicekartoner eller lågåbner til skruelåg på fx syltetøjsglas. Multiåbnere eller universalåbnere med mange funktioner i et redskab, er et godt alternativ til at have mange forskellige typer emballageåbnere liggende.

Blisterpakkeåbner til at få medicin ud af blisterpakk går også under navne som pilleudstrandser, pilleåbner, tabletudstander eller blisterpen. De forhandles på de fleste apoteker, men du kan også være heldig og finde en her på rehaps, kig i kategorien helbred og velvære.

 

Elektriske køkkenhjælpemidler

Elektriske køkkenhjælpemidler kan overtage funktioner man ikke selv kan klare.

Til at hakke er en stavblender med tilhørende beholder nem at anvende, og løsdelene kan efterfølgende kommes i opvaskemaskinen. Vælger du en foodprocessor, får du flere funktioner i en maskine, de fleste foodprocessorer kan både hakke, rive piske, ælte og rører men de er til gengæld lidt mere besværlige at rengøre.

En elektriske kartoffelskræller som egentlig er et helt almindeligt elektrisk køkkenapparat, kan være et rigtig godt køkkenhjælpemiddel, hvis det kniber med at skrælle kartofler og andre grøntsager. De findes i flere varianter, hvor nogle kan skrælle forskellige slags frugt samt bruges til at slynge salat.

Er du glad for at bage brød men har svært ved at ælte dejen, findes der bagemaskiner som kan klare nærmest hele bagning, du skal blot tilsætte ingredienser så klare maskinen resten.

Elkedlen er nok det elektrisk køkkenhjælpemiddel, som flest har stående hjemme i køkkenet. Elkedlerne udvikles hele tiden i design og funktionalitet og senest, er der kommet modeller på markedet, hvor kedlen er ophængt i et stativ. Med kedlen ophængt i et vippestativ, er du fri for at skulle løfte på kedlen, du skal blot vippe den, når det kogende vand skal fra kedel til kop. Vippekedlen er et godt valg, hvis du har nedsat syn, ryster på hænderne, har nedsat kraft i hænder og arme etc.

 

Énhåndsbetjente køkkenhjælpemidler

Køkkenhjælpemidler kan være udformet til, at kunne betjenes med én hånd eksempelvis en énhånds-kagerulle, en grøntsagsbørste med sugekopper eller en grønsagskurv, der gør, at du kan koge grøntsager uden at skulle løfte gryden.

Har du brug for, at der bliver holdt fast på en skål, en gryde eller lign., når du skal røre, piske eller åbne et låg, findes der et produkt, der hedder Easy-Up. Det er en vakuumenhed, hvorpå du stiller dét, der skal holdes fast. Stiller du fx en skål på vakuumpladen suges den fast, og du kan nu røre eller piske i skålen, uden den flytter sig.

Du kan læse mere om køkkenhjælpemidler som;

på Socialstyrelsens hjælpemiddelbase.

 

Er køkkenhjælpemidler ikke nok hjælp til at klare den daglige madlavning, har du mulighed for at kontakte visitationen i din kommune og forhører dig om mulighederne for hjælp, læs mere her