Der er udviklet kørestole i et utal af modeller og til mange forskellige behov. Her i kategorien finder du alt fra de helt enkle manuelle modeller til lejlighedsvis brug og til de meget komplekse elektriske kørestole til permanent brug. Og så alle dem midt i mellem.
Ramper og tilbehør til kørestole finder du også her.
Mange spørgsmål kan melde sig, når man skal købe en kørestol eller en rampe. Her på siden kan du læse svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
En god kørestol er en kørestol, der passer til dine behov, og som opfylder de krav, du har til en kørestol. Det anbefales, at inden du køber en ny eller brugt kørestol, laver du en liste over de behov og krav, stolen skal kunne indfri. Eksempelvis skal den være sammenklappelig og have lav vægt, så den er nem at laste i bilen, eller den skal have siddekomfort til, at du kan sidde i den i mange timer ad gangen.
Du kan søge kommunen om en kørestol, hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og kørestolen opfylder et af følgende:
På borger.dk kan du læse mere og ansøge om et hjælpemiddel.
Det kan være værd at overveje, om det er bedst at købe eller leje en kørestol, hvis den kun skal bruges i en kortere periode. Fordelen ved leje er, at du kender udgiften til leje af stolen og efter endt brug blot kan du levere den tilbage.
Et alternativ til at leje en kørestol er at købe en brugt kørestol til en pris, der i bedste fald er lavere end den samlede pris for leje. Og efter endt brug kan du sælge kørestolen igen og få en pæn del af penge tilbage.
Betegnelsen transportkørestol er i daglig tale en betegnelse for de manuelle kørestole, som kun bruges lejlighedsvis, og som er sammenklappelige og nemt kan tages med i bilen.
Transportkørestole har ikke mange indstillingsmuligheder, og de er ikke velegnet til at sidde i længere tid ad gangen. Når du skal købe en transportkørestol, er det vigtigt at vælge en kørestol, hvor sædedybden og sædebredden passer nogenlunde til dine mål, det vil sige din højde og dit sædemål, som måles vandret det bredeste sted over hoften. Husk også at tage højde for, at der skal kunne være plads til, at du har overtøj på i kørestolen.
Enkelte transportkørestole er kombineret kørestol og rollator, og de kan nemt og enkelt ændres fra det ene til det andet – alt efter behov.
Når du vælger en transportkørestol, skal du overveje;
En transportkørestol med store hjul og drivring bagerst gør, at du selv kan køre dig frem i kørestolen.
Husk, at der skal være fodstøtter på kørestolen, hvis du har en til at hjælpe med at skubbe dig i kørestolen.
Anti-tip hjul kan købes som tilbehør og kan monteres på de fleste transportkørestole.
Se udvalget af brugte transportkørestole på rehaps.
På rehaps kan du købe både nye og brugte el-kørestole og altid med stor besparelse.
Køber du en brugt el-kørestol, kan det sammenlignes med at købe en brugt bil. Du skal have færre penge op af lommen, og du kan få en bedre kørestol med mere komfort til en lavere pris. Når kørestolen skal sælges igen, vil den have tabt forholdsvis mindre i værdi end en ny el-kørestol ville.
Køb en brugt el-kørestol på rehaps
rehaps fungerer ligesom de kendte portaler for køb og salg af nye og brugte ting. Men vi er specialister i hjælpemidler. Se mere på sådan handler du på rehaps
De elektriske kørestole er batteridrevne og har en elektronisk styreenhed, som regel et joystick, der er styreenheden. Med en eldreven kørestol kan man være mere selvhjulpen og selvkørende, og have mulighed for at tilbagelægge længere distancer end i en manuel kørestol.
De fleste elektriske kørestole er udviklet med stor komfort og med mange indstillingsmuligheder, så man uden problemer kan sidde i kørestolen hele dagen.
Nogle el-kørestole er bedst egnet til udendørs brug med hjul og kraft, der gør dem terrængående, så du kan færdes i naturen.
De små modeller af el-kørestole er mere spinkle og vejer mindre. De kan være sammenklappelige, så de kan tages med i bilens bagagerum.
Vær opmærksom på, at hjælpemidler oftest fremstilles til forskellige vægtklasser, og det er altid en god idé at tjekke max. brugervægt på hjælpemidlet, før du tager det i brug.
Har du kun lejlighedsvis behov for at benytte rampen, og skal den kunne tages med rundt eller pakkes væk, når den ikke anvendes, er det en transportabel rampe, du skal vælge.
Du finder de transportable ramper under betegnelser som:
Har du et mere konstant behov for at udligne en niveauforskel, for at kunne komme frit omkring i kørestole eller med rollator, kan du vælge en fastmonteret rampe, som opbygges på stedet.
De fastmonterede ramper er selvsagt beregnet til at forblive, hvor de er monteret, hvilket gør, at man kan have behov for både en fastmonteret og en transportabel rampe.
Der er vigtigt at vælge en rampe, der passer i længden til den stigning, der skal forceres. Det er heldigvis ret nemt at beregne længden: du skal blot måle den stigning, rampen skal bruges til og gange med 7. I de tilfælde, hvor der er en hjælper med til at skubbe kørestolen, eller der er tale om en tung el-kørestol, skal der ganges med 5. Det vil sige jo tungere last jo kortere rampe!
Et regneeksempel er;
En kørestol uden hjælper, som skal over et trappetrin på 20 cm
20 x 7 = rampelængde på 140 cm
Eller en kørestol med hjælper, som skal over et trin på 20 cm
20 x 5 = rampelængde på 100 cm
Du skal også være opmærksom på rampens belastningskapacitet, da der er stor forskel på, om den skal kunne bære en kørestol med eller uden hjælper eller et tungt el-køretøj.
Yderlig information om rampelængder og krav til adgangsforhold finder du i bygningsreglementet