Fysisk tilgængelighed handler om fri adgang, hvor der er niveauforskelle eller hvor adgang forhindres af terrænets beskaffenhed. Forhindringerne er eksempelvis trapper, højre trin eller blødt underlag som sand.
Tilgængelighed er en forudsætning for at mennesker, der er afhængige af en kørestol eller et andet mobilitetshjælpemiddel , kan færdes på lige vilkår med andre.
Ikke alle steder er tilgængeligheden optimal og brug af ramper er ofte nødvendig. En rampe er som udgangspunkt en skrå flade, som muliggør adgang mellem to niveauer.
Ramper anvendes, når det drejer sig om at skabe adgang over få trin. Er det derimod mange trin, der skal gøres tilgængelige for kørestolsbrugere mfl., er det en stolelift eller en platformslift, der skal monteres.
Permanente ramper kan være en integreret del af et indgangsparti, og mange steder specielt i byrummet ses ramper, der er bygget op i samme belægning som trappen, og er en fast del af indgangspartiet. En anden form for permanent rampe er dem, der er bygget af aluminium eller stålplader.
Bliver vi ved de faste ramper, er der visse krav til deres opbygning.
Man skal som minimum følge bygningsreglementets vejledning, der bl.a. foreskriver at ramper ikke må ikke overstige en større hældning end 1:20, hvilket svarer til 5 cm pr. meter. Derudover skal der være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m i hver ende af rampen.
Skal rampen udligne en højdeforskel på mere en 60 cm, skal den endvidere forsynes med en vandret repos for hver 60 cm rampen stiger. Læs mere i bygningsregelmentet.dk her
Rampens længde afhænger af stigningen, som ovenfor beskrevet. Længden er ganske simpel at beregne: Du måler den højde rampen skal bruges til og ganger tallet med 7.
I de tilfælde, hvor der skal være en hjælper med til at skubbe kørestolen, eller der er tale om en tung stol med el, skal der ganges med 5.
Regneeksempler på udregning af en rampes længde:
En kørestol uden hjælper, som skal over et trappetrin på 20 cm
20 x 7 = rampelængde på 140 cm
Eller en kørestol med hjælper, som skal over et trin på 20 cm
20 x 5 = rampelængde på 100 cm
Når du anskaffer en rampe, skal også være opmærksom på rampens belastningskapacitet, der er stor forskel på, om den skal kunne bære en 1 eller 2 personer - eller et tungt elektrisk mobilitetshjælpemiddel.
Det er værd at notere sig, at det kan være svært for ældre og gangbesværede at gå på skrå flader, og for blinde og svagsynede, kan en rampe også være en hindring. Derfor bør der på fastmonteret ramper være en naturlig eller anlagt startmarkering samt et gelænder på rampen, som øger tilgængeligheden og nedsætter risikoen for fald.
Løse ramper er et bredt udvalg af forskellige ramper, som du kan flytte rundt med og/eller have med dig. Har du selv en rampe med dig, undgår du at være afhængig af at den restaurant, det hotel eller den butik du skal besøge, har sørget for, at der er adgang for kørestolsbrugere m.fl.
De flytbare ramper går under forskellige betegnelser, hvor forstavelsen som regel fortæller om rampens egenskaber.
De mindste ramper er dem, der bruges til at komme over et dørtrin. Dørtrinsramper kan være udformet forskelligt, nogle danner en omvendt ’U’ form over dørtrinnet, som danner rampe på begge sider af trinnet. Andre er kileformet og bruges på den side at trinnet der er højst. Materialet på dørtrinsramperne er oftest aluminium, gummi eller plast men de ses også udført i træ, så de fx passer ind med gulvets belægning.
Vender vi blikket mod de ramper, der bruges til at skabe adgang, hvor der er trappetrin eller bare et højt trin, findes der mange forskellige modeller. Skal du have rampen med rundt, er det vigtigt, at den er nem at bære og nem af læsse, derfor skal du være opmærksom på rampernes vægt og bæreevne, når du skal vælge.
Der findes todelt eller tredelt kørestolsramper, som kan foldes på langs eller klappes sammen på midten og bæres som en taske med håndtag. Ramper af denne type findes i mange længder fra helt korte til meget lange og der er regel fremstillet i aluminium eller plast.
Teleskopramper er som ordet siger, ramper som kan forskydes i længden. Fordelen ved teleskopramper er, at de er nemme at tilpasse til forskellige omgivelser. Er der god plads, kan de trækkes ud i fuld længe og i de situationer, hvor pladsen er træng, kan de trækkes ud i den længde, der er mulig. Teleskopramper er to adskilte skinner, som også går under betegnelsen køreskinner.
Rampesystemer der kan rulles sammen, er også en mulighed. Fordelen ved den type rampe er, at de er fleksible og kan bruges både ved højdeforskelle og ved ujævnt og blødt terræn. Et rulle-rampesystem der kan tilpasses i længden, giver mulighed for at udbygge eller afkorte rampen, i de situationer, hvor der er behov for en længere eller kortere rampe. Denne type rampe kan være et godt alternativ til de foldbare ramper.
En terrænmåtte er også en form for rampe, det er en måtte, der kan rulles ud, når ex. kørestolsbrugere skal forcere sand eller andet blødt terræn.
Ramper med sidekant gør, at du ikke utilsigtet kan komme til at køre ud over kanten. Og så er det værd at huske, at en flytbar rampe kun er så stabil som underlaget den står på!
Har du behov for en rampe til eksempelvis at køre en el-scooter eller kørestol ind og ud af en bil, findes der modeller som er bedre egnet end andre. Spørg en fagmand til råds, hvis du er i tvivl om hvilken rampe der dur til formålet.
Du finder ramper til biler i kategorien biltilpasninger.
Mange transportable ramper er fremstillet i aluminium, da det er et holdbart og slidstærkt materiale med en lav vægt. Tager vi de ”grønne” briller på, er aluminium ikke nødvendigvis at foretrække frem for plast eller gummi trods de gode egenskaber. Aluminium er nemlig et materiale, der er knaphed på og der bruges enormt meget energi til fremstillingen og der udledes omkring 6 gange så meget CO2 end ved fremstilling af stål.
Derfor er det vigtigt både at genbruge og at genanvende aluminium for at undgå produktion af nyt aluminium.
Der findes ramper, som er mere bæredygtige end andre eksempelvis har et dansk firma et cirkulært plastprodukt, hvor ramperne indsamles når de er udtjent, og plasten genanvendes til nye ramper.
Til kørestole findes et bredt udvalg af tilbehør, simple ting som polstrede hynder, tasker, parasoller, stokkeholdere og rollatorstativer. Det mere avancerede udstyr er fx hjælpemotorer, cykelenheder, trappekører og forskelligt elektronisk ekstraudstyr til kørestole med el.
Når du vil tilkøbe ekstra udstyr, er det vigtigt, at det ønskede udstyr rent faktisk passer til den model kørestol du har. Det gælder specielt det mere avancerede udstyr, og det anbefales at du spørger en fagmand til råds, hvis du er det mindske i tvivl.
En pude til at sidde på i kørestolen skal selvfølgelig vælges ud fra dine behov og det er afgørende, om du skal sidde på puden i mange timer ad gangen eller du blot skal sidde på den i kortere perioder. Puden du anskaffer skal passe til kørestolens sædebredde og den skal som minimum have en længde, så den når ud til sædets forreste og bagerste kant.
Siddepuder til kørestole, kan du også finde i kategorien puder.
Køreposer og anden praktisk beklædning til kørestolsbrugere kan ligge i kategorien tøj.
Dæk, slanger og andre reservedele finder du under kategorien reservedele under teknisk service og vedligehold.
