Manuelle kørestole

Betegnelsen manuel kørestol dækker over forskellige typer af kørestole, som er kendetegnet ved at de enten skal drives frem af brugeren, der sidder i stolen eller skubbes frem af en anden person/hjælper. Modsat de elektriske kørestole, der er drives frem af en elmotor.

 

Manuelle kørestole

De manuelle kørestole kan opdeles alt efter hvor aktiv man selv kan være som bruger af stolen.

Aktive kørestole der er tilpasset til den enkelte brugers behov, er kørestole som næsten altid udleveres fra kommunens hjælpemiddelafdeling.

Mindre aktive kørestole er de kørestole, som anvendes som transportkørestol. Transportkørestole er mere allround, de har færre indstillingsmuligheder og i nogle tilfælde slet ingen indstillingsmuligheder.

Manuelle kørestole kan også opdeles i krydsramme- eller fastramme-kørestole.

Det lyder indviklet men, det er det nødvendigvis ikke. Det er blot 2 forskellige stelopbygninger med hver sine egenskaber.

Krydsrammekørestole er de kørestole, der kan foldes sammen på midten og som uden at skulle skilles ad, nemt og let kan klappes kørestolen sammen, så den kan tages med i bilens bagagerum.

Fastrammekørestole har som navnet siger en fast ramme. De kan ikke klappes sammen på midten, men alligevel kan kørestole med fast ramme i mange tilfælde nemt pakkes sammen og tages med i bilen, hjulene tages af, ryggen klappes ned osv. Kørestole med fast ramme fremstilles i materialer som kulfiber og aluminium, hvilket gør at de har en lav vægt, som også medvirker til at de ofte er lette at få ind i bilens bagagerum.

 

Kombineret rollator og kørestol

Et godt alternativ til dig, hvor en rollator er tilstrækkelig de fleste dage men ikke altid er nok. En kombineret rollator og kørestol, en Rollz motion ændres nemt fra rollator til kørestol og omvendt.

Kombineret rollator og kørestol kan optræde i 2 forskellige kategorier på rehaps, dels her i kategorien med manuelle kørestole eller i kategorien rollatorer

 

Kørestole til transport

En transportkørestol kan blive skubbet frem af en hjælper og modeller med store hjul bagerste, kan brugeren selv drive sig frem via drivrem på hjulet.

Er kørestolen overvejende indkøbt til at blive skubbes frem af en hjælper, er det en stor fordel at den har en trædepedal lig dem der er på de fleste rollatorer. Vippedalen gør det meget lettere at få kørestolen over forhindringer som kantsten, dørtrin og lign.

Byggemarkeder og andre kædebutikker forhandler kørestole til en billig pris, men ønsker du lidt højere kvalitet, kan du med fordel finde bedre brugte kørestole til samme eller billigere pris.

På rehaps skifter udvalget af brugte kørestole i takt med nye kommer til salg og andre bliver solgt. Og du kan jævnligt finde spændende demomodeller sat til salg af forhandlere eller producenter af hjælpemidler.

 

Når du skal købe en kørestol, er der enkelte ting, som er værd at være opmærksom på:

  • Størrelsen på kørestolen dvs. højde og bredde skal passe til brugeren, men det er også vigtigt at kigge på max. brugervægt.
  • Kørestole der skal skubbes frem af en hjælper, skal have fodstøtter påmonteret.

 

Transitkørestol

Transitkørestol er en betegnelse du måske er stødt på. Betegnelsen benyttes om den type kørestole, der ses fx i lufthavne og på forskellige offentlige steder som i teateret og lign.

En transitkørestol er meget simpel og velegnet til steder, hvor pladsen er trang eller til et begrænset transportbehov fx fra bilen og ind til en stol på en restaurant eller fra afgangshallen og op i et flysæde.

 

Behovet ændrer sig over tid

Når først du er begyndt at bruge kørestol, skal du være opmærksom på, at behovet for at benytte kørestolen næsten altid stiger. Et godt råd er, at det er tid til at tænke i en mere komfortabel løsning, når du begynder at sidde mere permanent i kørestolen.

Salg af brugte kørestole - opret din annonce her

 

Genbrug af kørestole

En brugt kørestol kan være ligeså god som en ny og i mange tilfælde får man meget mere kvalitet og komfort for pengene ved at købe brugt.

 

Hjælpemotor til kørestol

En hjælpemotor til kørestol gør det muligt for brugeren selv at køre omkring over større afstande, som var det en elektrisk kørestol. En hjælpemotor til kørestol kan også være et hjælpemiddel til ledsageren, dvs. til den der skubber kørestolen. Her monteres hjælpemotoren bag kørestolen og betjenes af den der skubber.

 

Sikkerhed

  • Brems altid begge hjul på kørestolen inden du rejser og sætter dig i den.
  • Vær opmærksom på at dæktrykket påvirker bremserne evne at holde stolen låst, det vil sige flade dæk mindsker bremseevnen.
  • Vælg en kørestol der er CE-mærket i forhold til Direktivet for medicinsk udstyr. Denne CE-mærkning er blåstempling af produktet og sikrer at det har et højt sikkerhedsniveau.

Det skal fremgå i brugsanvisningen om CE-mærkningen er udstedt i forhold til direktiv for medicinsk udstyr.