Lifte og forflytning

Mobillifte, loftlifte og ståløftere til løft og forflytning af personer, stolelifte til de indvendige trapper samt trappelifte, platformslifte og små elevatorer finder du alt sammen her.

Mobillifte til personforflytning

Mobillifte er transportable lifte med hjul, så de kan manøvreres rundt. De fleste mobillifte er elektriske, dog findes der enkelte hydrauliske modeller.

Forskellige typer af mobillifte er:

  • Mobillift manuel fremdrift
  • Mobillift elektrisk fremdrift
  • Mobillift sammenklappelig
  • Mobillift kombinationslift

Mobillifte der kan klare alle typer løft og forflytning, er ofte store og bredde, hvor mobillifte til de mere enkelte løft er mindre og smallere. 

Når du skal vælge mobillift til eget hjem, er den mindre og mere enkle mobillift som oftest tilstrækkelig og den fylder også mindre, både når den ikke er i brug, men også når den skal manøvreres rundt i hjemmet.

Nogle modeller af mobillifte er beregnet til nemt at kunne skilles i mindre dele og tages med på rejsen i en dertil indrettet transporttaske. 

Kombinationslifte er mobillifte, der kan fungere som måde almindelig lift til at løfte og som stålift. Som oftest skal der ændres lidt på liften for at få den fra det ene til det andet, ændringer/udskiftninger man selv kan foretage.

Mobillifte , stålifte og loftlifte anvendes sammen med et løftesejl til at trække/lifte brugeren op i.

 

Stålifte

En stålift er en lifte som hjælper dig op fra siddende til stående stilling.  Ikke alle kan anvende en stålift, det kræver, at brugeren har standfunktion, altså kan stå på benene, når de er liftet op til stående stilling. Ståliften bør også kun anvendes af brugere, der selv kan hjælpe til med at komme op at stå, dvs. forstå og samarbejde om at komme op og stå på benene. 

Ståliften har hjul og er velegnet til at forflytte fra siddende til siddende – fx fra siddende i kørestol til toilet eller bækkenstol.

Se udvalget af brugte mobillifte på rehaps

 

Loftlifte

Loftlifte er en personhejs, der er monteret i loft eller på vægge. Loftlifte består af et skinnesystem samt en løftemotor, som er en løfteenhed, der på samme måde som mobillift kan løfte en person via et løftesejl.

Loftlifte er nemme at betjene, de er elektriske og betjenes via en håndbetjening - og hvis løftemotoren er monteret i et rumdækkende skinnesystem, opnår man stor fleksibilitet. 

En af de store fordele ved loftliften er, at den ikke fylder op i rummet på samme måde som mobilliften, derudover er den væsentlige nemmere at manøvrere rundt med.

Loftlifte kan også bruges i fx  ridehuse – til at løfte til og fra en hest eller på moler til at løfte til og fra en båd. Løftesejl er tilbehør til mobillifte, loftlifte og stålifte er løftesejl, som er det, der holder brugeren i liften. 

Løftesejl findes i utallige udformninger og tilpasset til mange forskellige situationer og det er vigtigt at anvende et løftesejl i den korrekte størrelse.  

 

Stolelift  til trapper

En stolelift  består af en stol med motor under samt en skinne fastgjort til trappens trin, og på den måde kan du køre på stolen op ad trapper via skinnen.

En stolelift kan i mange tilfælde gøre, at du kan undgå at flytte fra dit hus, fordi trapperne er blevet en forhindring. Stolelifte kan monteres på stort set alle typer af trapper og det er ingen hindring at trappen slår et sving.

Du skal være mobil eller kunne flytte dig fra fx en kørestol og over på stolen på stolelift, for at du kan anvende liften. 

Stolelifte kan strække sig over flere etager, dvs. de kan også opsættes i opgange i byggeri med flere etager.

Er du interesseret i at købe eller sælger en brugt stolelift?

 

Trappelift

Lifte til trapper kan være som ovenfor beskrevet en stolelifte men det kan også være en platformslift, hvor der er plads til en kørestol, en rollator, en klapvogn eller lign. 

Platformslifte kan være til udendørs niveauforskelle men anvendes også til indendørs brug.

Trappelift, som skal anvendes af brugere med en rollator eller af kørestolsbrugere, kan også være en specialtrappe, der kan folde sig ud til en rampe. Denne løsning er dog kun mulig over et mindre antal trin.

 

Andre lifte

Der findes mange typer af lifte eksempelvis badekarslifte, som kan løfte dig op og ned af badekarret, toiletlifte som løfter dig af og på toilettet og lifte til biler som enten lifter dig ind i bilen via et løftesejl eller siddende i en kørestol via en platform. 

Har du brug for en lift til bilen, kan se udvalget af brugt udstyr til bilindretning her