Det kan være nødvendigt med ændringer og specialtilpasninger af bilen, hvis du som bilist har en funktionsnedsættelse eller et handicap. Nogle specialtilpasninger - er ændringer i bilens funktioner fx som at gøre servostyringen lettere eller flytte speederen, så den kan betjenes med venstre fod.

Andre tilpasninger er tilføjelser af udstyr og hjælpemidler til bilen, så du fortsat kan komme afsted på tur trods udfordringer med fysikken. Det kan være udstyr som:

  • Lift til bil
  • Kran til bil
  • Trin/trinbræt til bil
  • Sæde/drejesæde til bil
  • Rampe til bil

 

Lift til bil

En lifte til bilen kræver en stor bil, men den gør til gengæld også, at du kan komme ind og ud af bilen siddende i en kørestol. 

Lifte til biler kan monteres under bilen og køres frem, når den skal bruges. Den kan være monteret inde i bilen - eller som det ofte ses på minibusser til handicapkørsel, bag på bilen.

Typisk er liftene elektriske og nogle er fuldautomatiske – nogle er beregnet til at lifte personer siddende i kørestol eller el-scooter ind og ud af bilen. 

Kran til bil

En kran til bilen har en anden funktion end liften. Kraner monteres i biler til at løfte andre hjælpemidler ind og ud af bilen fx din kørestol eller el-scooter.

Nogle typer af kraner er kun til løft af de lette køretøjer så som rollatorer og manuelle kørestole, hvor andre kraner kan løfte selv de tunge el-køretøjer ind og ud af bilen. 

Kranerne tilpasses de forskellige bilmodeller og har bilen fx separat bagagerum med begrænset højde, findes der kraner, som kan lægges ned, når den ikke er i brug.

Lifte der kan læsse din kørestol automatisk og kraner til tagboks kan du også finde brugt på rehaps, se udvalget af brugte lifte og kraner til biler her

Trinbræt til bil

Du kan til mange biler og busser købe et trinbræt som tilbehør og til nogle typer af biler er det muligt at montere et el-drevent trinbræt, der kan køres væk under kørsel.

Bilsæder

Der findes sæder, som gør det nemmere at komme ind og ud af bilen, men også bilsæder der giver ekstra støtte og komfort under kørsel:

  • Sæder der kan bevæges i mange retninger, drejesæder og drejekonsoller
  • Sæder og autostole til børn med mange tilpasningsmuligheder og ekstra støtte.
  • Specialsæder til mange forskellige behov

 

Drejesæder og drejekonsoller der gør, at sædet kan drejes ud over karmen i bilen, er en stor hjælp, hvis du har nedsat mobilitet - det gør forflytning fra kørestol til bilsæde lettere.  

Har du rygproblemer, kan en drejekonsol under sædet gøre, at du undgår at vride i ryggen ved ind- og udstigning af bilen. Et alternativ til et drejesæde er en drejepude, som har samme funktion - at undgå vrid i ryggen ved ind- og udstigning af bilen. 

Bilsæder der kan hæve og sænke sædet ind og ud af bilen gør det endnu nemmere at forflytte sig til bilsædet til kørestol og omvendt. De fleste modeller kræver dog, at man har en bil med en vis højde fx en SUV for at kunne montere denne type sæde.

Drejesæderne kan du købe enten som manuelt betjent eller de kan være elektrisk betjente.

Specialsæder med ergonomiske tilpasninger og udformet til mange forskellige behov fx med ekstra støtte til skuldre, ryg og lænd, med ekstra høj ryg eller ekstra lang siddeflade, hvis din højde kræver, mere end almindelige bilsæder kan tilbyde. Læs  mere om specialindretning af din bil på ulykkespaitent.dk

 

Ramper til bil

Kørestolsramper eller ramper til at køre el-scootere og rollatorer ind og ud af bilen kan være fastmonteret ramper, der foldes ud - når den skal bruges.

Du kan også bruge løse ramper til bilen, og de kan være som en fast plade, en sammenklappelige plade eller som to kørespor fx med teleskop.

Ramper er typisk fremstillet i perforeret aluminium med en lav egenvægt og de er derfor nemme at håndtere. Mange af de todelte ramper, kan pakkes sammen i en transporttaske med håndtag. Det er fleksibelt og gør det nemt at tage ramperne med og bruges flere steder. Du finder brugte løse ramper her

Vær opmærksom på at de todelte ramper, som består af to kørespor ikke kan anvendes til alle typer af kørestole og el-scootere. 

Vær også opmærksom på at ramper med sidebeskyttelse, forhindrer at du kan køre ud over kanten af rampen ved et uheld. 

 

Bæredygtighed er også at gøre det enkelt og trygt at købe og sælge brugte hjælpemidler - Tjek rehaps før du anskaffer nyt.

Ingen produkter i denne kategori.
Biltilpasninger

Der blev ikke fundet nogen produkter i den valgte kategori