Tyngdedyner - og tæpper

Sansestimulerende dyner er en betegnelse for dyner med forskellige former for fyld, oftest betegnes de under fællesbetegnelsen kugledyner.

Kugledyner kan være dyner med fyld af andet end kugler, og som går under betegnelsen tyngdedyner. Fyldet i dynerne kan fx være kirsebærsten, kæder, sand eller fibre og dynerne er enten inddelt i felter, kanaler eller uden inddeling.

Dyner med tyngde og kugler stimulerer muskel-ledsansen og følesanen med tryk og tyngde, som virker både beroligende, muskelafslappende, og de øger tolerancen overfor berøring, som er den effekt, der kan gøre det nemmere at falde i søvn. Kugledyner stimulerer i højere grad end tyngdedynen følesansen med dybe tryk.

Fyldets struktur og fyldets inddeling har stor betydning for den sansestimuli dynen afgiver til sanserne. Da vi mennesker fungerer forskelligt når det handler om vores sansers behov og tolerance, kan det være nødvendigt at afprøve flere forskellige typer tyngdedyner og kugledyner, for at afgøre hvilken type fyld og inddeling, der har bedst effekt på den udfordring, der søges afhjulpet. Og det er værd at være opmærksom på, at det kan kræve tilvænning af anvende en sansestimulerende dyne samt være obs på, at ikke alle har gavn af at sove med en tyngdedyne.

 

Forskellen på tyngdedyner og kugledyner

Kugledyner

Kugledyner er et anerkendt redskab/hjælpemiddel til sanseintegrationsbehandling af fx motorisk uro, angst, ADHD og autisme. Kugledyner giver en dynamisk påvirkning af sanserne, når kuglerne bevæger sig rundt i dynen og stimulerer føle- og bevægelsessansen med dybe tryk og tyngde. De dybe tryk og tyngden giver en bedre kropsfornemmelse, som hjælper kroppen til bedre at kunne slappe af.

Størrelsen på kuglerne i en kugledyne kan være fra 5 cm og ned til ganske små, og har indflydelse på den sansestimuli dynen påvirker sanserne med. Kuglerne kan have fri bevægelighed i hele dynens areal, hvilket giver en sansepåvirkning, der er mere dynamisk end med dyner, hvor kuglerne er inddelt i felter eller kanaler. Har du behov for en roligere og mere statisk sanseoplevelse, skal du vælge en kugledyne, hvor kuglerne ligger i kanaler eller en tyngdedyne fx med granulat.

Tyngdedyner giver en mere ensartet sansestimuli, end den man får med en kugledyne, og er derfor tit et bedre valg til mennesker med demens, da fornemmelsen med de bevægelige kugler kan virke som en ukendt fornemmelse, der i stedet kan skabe uønsket utryghed. Andre brugte hjælpemidler til demens findes i kategorien kommunikation 

Håndterbarheden af kugledyner kan være udfordrende. Specielt for den type dyner, hvor kuglerne kan bevæge sig rundt i hele dynen. De kan være nærmest umulige at lægge betræk på, og falder dynen på gulvet i løbet af natten, kan det være tungt og besværligt at få den tilbage i sengen. Det er også værd at være obs på, at ikke alle kugledyner er lydløse, så sover man let kan kuglernes lyd være til gene.

Tjek rehaps før du køber nyt, der er med jævne mellemrum kugledyner til salg på rehaps.

 

Tyngdedyner

Mange af os husker nok den tunge mormordyne med den dejlige beroligende og søvndyssende effekt. Hemmeligheden bag dén effekt er tyngde, og mormordynen er siden blevet afløst af innovative typer af dyner med forskellige typer fyld med vægt. Tyngdedyner er gået hen og blevet et både anerkendt og fleksibelt hjælpemiddel til mennesker som af forskellige årsager har gavn af at få tilført sansestimuli.

Fyldet i tyngdedyner kan være ganske varierende fra sand til kirsebærsten og rapskerner. Fyldet har betydning for, hvor varme eller ikke varme dynerne er at sove med, i nogle tilfælde er det nødvendig at lægge en almindelig dyne ovenpå tyngdedynen. Fyldets struktur har også betydning for den stimuli dynen afgiver til sanserne.

Fyld af kirsebærsten siges at give en dyne, der holder godt på varmen, til gengæld afgiver stenene en raslende lyd, som kan virke beroligende på nogen, og det modsatte på andre. Det smarte ved en tyngdedyne med kirsebærsten er, at den kan varmes i ovnen før brug. God varmeregulering skulle der efter sigende også være i tyngdedyner med fyld af rapskerner. Rapskerner er ganske små og giver en dyne der slutter sig tæt om kroppen.

Dyner med sandlignede fyld giver en meget ensartet sansepåvirkning og det samme gælder for fiberdynen, der minder meget om vores almindelig dyne, den er blot tungere. Fiberdyner fås som andre tyngdedyner med forskellig vægt, som vælges primært ud fra kropsvægten på den bruger, der skal anvende dynen.

Fiberdynen adskiller sig dog ved ikke at afgive sansestimuli til følesansen modsat de fleste andre tyngdedyner, det er udelukkende muskel-ledsansen, der påvirkes med fiberdynens tyngde. Denne type tyngdedyne er derfor velegnet til mennesker med en sensitiv følesans eller taktil skyhed. Find andre redskaber til sansestimuli af følesansen og muskel-ledsansen.

Tyngdedyner med fx kæder, ringe eller små hårde kugle findes med polster, hvor den ene side har en polsteret struktur, der giver mindre stimuli end den side uden polster. Fordelen ved en dyne med polster er også den ”putteeffekt” den bløde side har.

Tyngdedyners evne til at lægge sig tæt til kroppen afhænger dels af fyldet og dels af måden fyldet er inddelt på, og det har derfor betydning om tyngde- og kugledyner er inddelt i felter eller kanaler.

Tyngdedyner kan anvendes til selv helt små børn, men det er vigtigt at barnet har en alder, så det selv kan fjerne dynen.

Se andre typer hjælpemidler med kugler og tyngde til sansestimulering her.

 

Hvorfor virker tyngdedyner på søvnbesvær?

Det er tyngdedynens omsluttende/omfavnede effekt, der er forklaringen. Dynens tyngde skaber et tryk på huden, som stimulerer de dybe hudreceptorer, der er en del af vores følesans. Når følesansen over længere tid stimuleres af fx en tyngdedyne, påvirker det vores hormonsystem, som frigiver velværehormonet oxytocin, som er et hormon der har betydning for kroppens indre ro og velvære. Samtidig påvirker tyngdedynen muskel-ledsansen som har betydning for vores kropsopfattelse, og når dén er god, virker det beroligende. Kort sagt kan man sige at tyngdedynen primært påvirker 2 sanser, som sender ”positive” signaler til hjernen, som får kroppen til at slappe af og gør det nemmere at falde i søvn.

Tyngdedyners beroligende virkning betyder, at de anvendes til en bred målgruppe af mennesker i alle aldre og anvendes til både lette og svære udfordringer - fra let søvnbesvær til depression men også opmærksomhedsforstyrrelser, demenssygdomme, psykiatriske lidelser o.a.

 

Hvor meget skal en tyngdedyne veje?

Når du overvejer du at købe en dyne med vægt melder spørgsmålet sig sikkert – hvor meget skal dynen veje.

Det korte svar på det spørgsmål er, at det er meget individuelt, men en tommelfingerregel er, at du skal starte med en tyngdedyne, der svarer til ca. 10% af din kropsvægt dvs. vejer du 60 kg skal tyngdedynen veje ca. 6 kg.

  • Til voksne findes tyngdedynerne med en vægt fra 4 kg og op til ca. 14 kg
  • Tyngdedyner til babyer og børn vejer væsentligt mindre fra ca.1,5 kg til 4 kg.                 

Til helt små børn og babyer findes alternativer som tyngdeposer og tyngdedragter.

 

Tilbehør til kugledyner

Tilbehør til kugledyner og tyngdedyner:

 

Vægttæppe

Vægttæpper eller tæpper med tyngde har samme egenskaber som kugle- og tyngdedyner. Tæpperne findes som dynerne med forskellig slags fyld, kæder, kugler, sand, kastanjer og andet.

Størrelse, vægt og form på tyngdetæpper vælges individuelt og efter behov. Til de mindre børn findes tæpper i varierende størrelser udformet for søde og sjove dyr, eksempelvis en flodhest, en elefant eller en fantasi-rokke til at lægge over kroppen. Dyretæpperne bruges til at skabe tryghed og ro i kroppen, lad fx barnet ligge med ”dyret” på maven i ca. 30 min. når de skal sove, og udskift det derefter med en almindelig dyne.

Til de voksne er der store som små tæpper med overflader, der gør dem hyggelige og behagelige med strik, imiteres pels eller bløde uldstoffer. De store tæpper er velegnede til at anvende hjemme i sofaen, på gulvet, i sengen eller hvor man nu anvender det. Til gengæld er de store at have med sig fx ud i det offentlige rum, hvor det små knætæpper egner sig bedre.

 

Kan man få tilskud til en tyngdedyne?

Du kan søge din kommune om at få tilskud eller bevilling af en kugle-eller tyngdedyne, hvis du har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - og kugledynen i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger du har af den nedsatte funktionsevne. Læs mere på Borger.dk

 

Køb og sælg brugte kugledyner

rehaps kan du køb og sælge nye og brugte kugledyner og tyngdedyner til børn og voksne. 

Har du spørgsmål til et en vare der er til salg, kan du enten stille spørgsmålet til sælger inde på annoncen eller du kan kontakte rehaps kundeservice