I denne kategori finder du et bredt udvalg af sansestimulerende hjælpemidler, som kan anvendes med fokus på at stimulere den enkelte sans.
For at forstå meningen med og anvendelsen af sansestimulerende hjælpemidler, er lidt baggrundsviden om sanseintegration nødvendig.
Teorien bag sanseintegration beskriver sammenhængen mellem vores evne til at organisere, sortere og bearbejde sanseindtryk og vores motoriske, perceptuelle og indlærings-adfærdsmæssige kompetencer. Teorien er udviklet af den amerikanske ergoterapeut A.J. Ayres tilbage i 1970’erne.
Sanseintegration er en automatiseret neurologisk proces, hvor hjernen sorterer, organiserer, bearbejder og regulerer de informationer den modtager fra vores 7 sanser. Og det er hjernen, der udvælger de informationer, vi skal fokusere på, for at det vi oplever, giver mening. Denne hjerneproces er nødvendig for at vi kan handle og reagere hensigtsmæssigt i situationen.
Sanseintegration har stor betydning for vores opmærksomhed, indlæring og sociale adfærd, og forstyrrelser i systemet kan give adfærds- og trivselsproblemer.
Årsagerne til forstyrrelser i sansesystemet kan findes både inde i personen selv og/eller i faktorer i deres omgivelser.
De sansestimulerende hjælpemidler kommer ind i billedet, når der observeres sanseintegrationsforstyrrelser. Tegn på forstyrret sanseintegration kan vise sig meget forskelligt fx som overdreven lys- eller lydfølsomhed, motorisk uro, søvnløshed, restløshed og ubehag ved berøring.
Det er altid en god ide at inddrage en fagperson eller en person med kendskab til sansestimulering til at vurdere, hvilke sansestimulerende hjælpemidler den enkelte kan have udbytte af.
Det er typisk ergoterapeuter, der vurderer og udreder børn og voksne med sanseintegrationsforstyrrelser. Vurderingerne sker med baggrund i undersøgelser og tests, som danner grundlag for de råd og vejledning der gives.
Sansestimulerende aktiviteter kan være leg og øvelser eller mere passivt med anvendelse af redskaber/hjælpemidler fx dyner med kugler, kastanjer og lign. eller dyner med tyngde, som har et tungt fyld der får dynen til at lægge sig tæt om kroppen. Listen over sansestimulerende hjælpemidler er lang, på rehaps finder du et skiftende udvalg af brugte hjælpemidler og redskaber. Har du brugte sansestimulerende hjælpemidler liggende, som du vil sælge, finder du i ”sådan handler du på rehaps” hurtigt og nemt svar på evt. spørgsmål til salgsprocessen.
Vi mennesker har 7 sanser, de 5 af dem er mange sikkert bekendt med, det er syns, høre, lugte, smags- og følesansen, sanser som alle gør os i stand til at opleve vores omgivelser.
De 2 sidste sanser som måske ikke alle er bekendt med, er balancesansen og bevægelsessansen. Det er begge sanser som fortæller os, hvor vi befinder os i forhold til vores omgivelser.
Vores sanser er essentielle for at vores krop, og det er dem, der sikrer, at kroppen kan fungere og tilpasse sig sine handlinger på en hensigtsmæssige måde.
Sanserne arbejder sammen og er afhængige af hinanden. Er der fx en af sanserne, der får for mange eller for få input, forsøger de øvrige sanser at kompensere for det. Eksempelvis mennesker med meget nedsat syn eller blindhed, hvor de manglende input fra synssansen skærper deres andre sanser, så de hører, føler, lugter osv. bedre end mennesker med fuldt syn. Omvendt kan en meget dominerende sanser nedsætte indtrykkene fra andre sanser.
Synssansen også kaldet den visuelle sans registrerer lys, mørke og farver, der i hjernen omsættes til billeder. Synssansen har betydning for vores evne til at skelne mellem detaljer, farver og bevægelse. Synssansen arbejder tæt sammen andre sanser et eksempel på et ”sansesamarbejde”, er øje-hånd koordinationen, hvor man rækker ud efter en ting og ud fra synsindtryk kan vurdere, hvor langt man skal række og, hvor meget kraft man skal bruge for at løfte genstanden, der rækkes ud efter.
Hjælpemidler til stimulering af synssansen er bl.a hjælpemidler du finder her i kategorien og i kategorien leg og spil:
Også kaldet den auditive sans er den eneste af vores sanser, der udvikles fuldt ud imens vi stadig ligger i livmoderen. Sansen stimuleres ved lyd og gør det blandt andet muligt for os at lære, forstå og genkende sproglig kommunikation. Vi kan forstå nuancer i sproget og et godt eksempel på at hjernen fortæller os, hvad vi skal fokusere på er, når vi filtrerer irrelevante lyde fra fx når vi fører en samtale i støjende omgivelser.
Hjælpemidler til sansestimulering af den auditive sans er fx:
Den olfactoriske sans eller lugtesansen som vi nok bedst kender den under. Sansen er vigtig for os, da den er kilde til mange af vores følelser. De sanseindtryk vi får via luftbårne dufte og lugte i vores nærhed, bliver ført til det område i hjernen, der hedder det limbiske system, hvorfra vores følelser kommer. Og det er noget at forklaringen på, hvorfor man kan lægge følelser i mad eller vælge sin partner ud fra hans/hendes duft/lugt.
Aktiviteter og redskaber til sansestimulering af lugtesansen er fx:
Smagssansen registrerer om, det man kommer i munden, smager surt, bittert, umami, sødt eller salt. Smagssansen og lugtesansen hænger på sin vis sammen da deres stimuli blandes i hjernen. Sansen har betydning for vores appetit og for hvilken mad og drikke vi foretrækker at indtage.
Den gustatoriske sans, som sansen også hedder, er placeret forskellige steder på tungen, og kan stimuleres med mad og drikke. Giv fx den der skal have stimuleret sine smagsløg bind for øjnene og lad personen gætte, hvad han/hun smager på.
Følesansen er det største og mest veludviklede af vores sanser. Berøringssansen eller den taktile sans, som den også kaldes, sidder i huden og registrerer berøring som tryk, smerte, kulde, varme og strukturer – fx om noget er hårdt, blødt eller vådt.
Følesansen har betydning for vores kropsopfattelse og den måde vi forstår vores krop og dens grænser på samt gør os i stand til at mærke om noget er behageligt eller ubehageligt at være i kontakt med.
Sansestimulering af følesansen/berøringssansen handler om berøring - at blive berørt eller selv at røre. Stimuli hjælper fx til at give bedre kropsfornemmelse og øge tolerancen over for berøring som at have tøj på eller gå med bare fødder i græsset.
Den vestibulære sans er blot et andet ord for balancesansen. Sansen ligger i det indre øre og den samarbejder med bevægelsessansen og synssansen om at registrere kroppens og især hovedets bevægelser. Og ikke uvæsentligt fortæller den os også i hvilken retning tyngdekraften trækker. Den definerer med andre ord, hvad der er op og ned.
Balancesansen hjælper os til at gå sikkert og stabilt og sansen skal stimuleres/vedligeholdes hele livet igennem for at bevare en god balance. Når du træner balancesansen øger du samtidig din tolerance over for bevægelse, som blandt andet kan forebygge transportsyge.
Sansestimulerende hjælpemidler til træning af balancen er fx:
Sansen har som balancesansen flere forskellige benævnelser: bevægelsessansen, stillingssansen, den proprioceptive sans eller muskel-ledsansen.
Sansen ligger i muskler, sener og led, den registrerer vores krops bevægelser og vores kropsdelenes position i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne. Det betyder at vi uden at se på armen, ved om den er bøjet eller strakt eller om det er højre eller venstre ben, der skal tage det næste skridt, når vi går.
Bevægelsessansen har betydning for vores kropsbevidsthed og den stimuleres ved fysiske aktiviteter med bevægelses af muskler og led - med eller uden redskaber. Sansestimulering af bevægelsessansen beroliger nervesystemet, og er forklaringen på, hvorfor man ganske ubevidst klikker med kuglepennen eller vipper med fødderne når man føler sig fx utålmodig, presset eller frustreret.
Sansestimulerende hjælpemidler til stimuli af bevægelsessansen er fx
*På nettes findes der meget materiale om sansestimulering af børn, hvorimod der er lidt længere mellem materiale om ældre og sansestimulering. På sundsstyrelsens hjemmeside kan du finde forskelligt materiale om sansestimuli til ældre og demente.
