Hørehjælpemidler

 

Lyden fra vores omgivne verden er en gave, vi alle bør kunne nyde fuldt ud. Men har du nedsat hørelse kender du alt for godt til, hvordan lyden omkring dig dæmpes. Heldigvis er høreapparater i konstant udvikling og teknologien bliver bedre og bedre.

Men spørgsmålet er hvordan man vælger det bedste høreapparat og til en pris der passer til budgettet?

 

Hvad kan du læse om her på siden?

I denne korte vejledning kan du læse om de nogle af de overvejelser, du bør gøre dig, inden du træffer den endelige beslutning om at investere i et høreapparat. Læs også om mulighederne for at købe et brugt høreapparat samt find ud af, hvor du kan få gratis hjælp, hvis du oplever udfordringer med at få anvendt høreapparatet.

 

Har jeg brug for et høreapparat?

Høresansen er en af vores vigtigste sanser, hvis ikke den vigtigste. Den spiller en afgørende rolle i vores sociale liv, da kommunikation med andre mennesker er alfa omega for at fungere godt socialt. Derudover er hørelsen med til at gøre os opmærksomme på mulige farer, den benyttes ubevidst når vi navigerer rundt i omgivelserne og den er med os, når vi afstands-og retningsbestemmer lydkilder.

Trods hørelsens afgørende betydning, kan det tage tid at erkende, når vores hørelse gradvist forringes. Endnu længere kan der gå, før vi træffer den afgørende beslutning om at afhjælpe høretabet ved hjælp af et høreapparat. For at få klarhed over, hvordan det står til med din hørelse, kan du starte med at få foretaget en høreprøve. Du kan enten opsøge en privatpraktiserende øre-, næse- og halslæge eller du kan gratis få foretaget en høretest i et hørecenter.

 

Herefter skal du reflektere over spørgsmålet: Er jeg klar til at tage skridtet og begynde at bruge høreapparat?

 

Har jeg lyst til at få et høreapparat?

På forunderligvis vender man sig til at leve med en nedsat hørelse og det betyder, at det nogen gange mere er ens pårørende end en selv, der har et ønske om et høreapparat. Men når det er sagt er det vigtigt at være bevidst om, at jo længere tid man lever med sin hørenedsættelse jo mere tilvænning kan det kræve at begynde at benytte høreapparat.

Inden man beslutter sig for at få et høreapparat, er det vigtigt at overveje, om man er komfortabel med, at andre vil kunne se, at man har et høretab, da høreapparatet normalt er synligt.

Der er cirka 300.000 mennesker som bruger høreapparat i Danmark, og dermed er det et af de hyppigst anvendte hjælpemidler. Samtidig er det værd at huske på, at uanset hvilket hjælpemiddel man har behov for, er det en del af processen at acceptere, at det kan være synligt og dermed viser at man har en funktionsnedsættelse.

 

Beslutningen er taget!

Når du har besluttet dig for, at det er tid til at få et høreapparat, er det vigtigt - hvis du ikke allerede har gjort det - at få foretaget en høreprøve. Når det er overstået, har du flere valgmuligheder. Du kan enten lade dig henvise til en offentlig høreklinik eller kontakte et privat hørecenter, dvs. en forhandler af høreapparater.

Du kan læse mere om dine valg- og tilskudsmuligheder på høreforeningens hjemmeside.

 

Få de bedste høreapparater

Selvfølgelig vil alle gerne have det bedste høreapparat i verden, men kræver det mere end bare at finde et høreapparat, der passer til min hørenedsættelse? Ja, det gør det.

 

Der er flere faktorer, der kan gøre dine valg lettere, hvis du tager stilling til dem, inden du går i gang med processen. Her er nogle af de vigtige overvejelser:

 

  • Design og størrelse: Har du præferencer for, hvordan dit høreapparat skal se ud? Vil du have en bag-øret model eller en i-øret model?

 

  • Funktioner: Har du brug for trådløs forbindelse til Bluetooth-kompatible enheder? Vil du kunne styre dit høreapparat via din mobiltelefon? Har du behov for en indbygget telespole, så du kan bruge høreapparatet i kirker, teatre mv. uden ekstraudstyr?

 

  • Tilbehør: Undersøg, hvilket tilbehør og ekstraudstyr der passer til din livsstil, og sørg for, at det høreapparat, du vælger, kan bruges sammen med det nødvendige udstyr, f.eks. en fjernbetjening, trådløse mikrofoner, TV-streamer eller oplader.

 

  • Pris: Det er vigtigt at være opmærksom på, at egenbetaling ofte er en del af prisen på høreapparater samt at kvalitet og design påvirker prisen. Prisen på høreapparater kan være ganske høj, hvorfor du kan overveje at købe et brugt og derved få adgang til avanceret høreteknologi til en brøkdel af prisen for et nyt høreapparat.

 

 

Brugte høreapparater

Høreapparater kan genbruges, især hvis de er af nyere dato. Den gennemsnitlige levetid for et høreapparat er omkring 4-5 år. Dette skyldes ikke mindst den konstante teknologiske udvikling inden for høreapparatområdet. Så når du overvejer at købe et brugt høreapparat, skal du altså ikke kun se på modellen, men også på alderen.

 

At købe brugte høreapparater er ikke kun miljøvenligt og bæredygtigt, det er også en økonomisk fornuftig beslutning. Når du har købt et brugt høreapparat, kræver det, at du kontakter en forhandler af det pågældende mærke og bestiller en tid til at få høreapparatet tilpasset til din hørelse og dine ører.

 

Du kan finde brugte høreapparater fra kendte mærker på rehaps

 

Få gavn af dit høreapparat

At begynde at bruge høreapparater kræver tilvænning. Det er en overgang fra at have vænnet sig til ikke at høre meget til pludselig at kunne opfange alle lyde omkring sig. Dette kan tage ekstra energi, og det er en af grundene til, at nogen ender med at lade deres høreapparater ligge ubrugte hen i skuffen.

 

Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du oplever udfordringer med at bruge dine høreapparater. Overalt i landet er der offentlige kommunikationscentre, hvor du kan søge hjælp til tilpasning og vejledning.

Kommunikationscentrene LINK kan være svære at finde da de lokalt har forskellige navne, nogle steder hedder de ’hjælpemidler og hverdagsteknologi’ andre steder ’hørekonsulenterne’ eller de går under forkortelser som ’THS ’og ’CHK’. Du kan se en liste over alle kommunikationscentret ved at trykke på linket. Kan du ikke finde kommunikationscentret i dit område, kan du altid kontakte borgerservice i din kommune eller afdelingen for hjælpemidler.