Boligteknik-og automatik

Opdag innovative løsninger og velfærdsteknologi, som kan administrere og automatisere forskellige af hjemmets funktioner.

Hvad er velfærdsteknologi?

Smarte teknologier og velfærdsteknologier til hjemmet finder du under mange forskellige betegnelser:

  • boligautomatisering
  • trådløse teknologier til hjemmet
  • automatiserede funktioner i boligen
  • velfærdsteknologi produkter

 

Automatikker til boligen 

Automatiske gardiner

Dagslys kommer ind i boligen uanset hvor man bor, og har du ikke selv mulighed for at trække gardinerne for, kan både lyset og solens varmeafgivelse være generende. Med et motoriseret rullegardin eller en automatisk gardinstang, kan du uden at skulle rejse dig få gardinerne trukket for eller fra. Du styrer gardinerne med en app på telefonen, med stemmestyring eller med en fjernbetjening.

 

Elektriske persienner

Elektriske persienner kan som rullegardinerne fjernstyres og automatiseres til at sænke, hæve, dreje og vippe efter dine behov.

Muligheden for individuel styring er dog praktisk, når behovet for at trække gardinerne for eksempelvis ved genskin i tv’et eller computeren forekommer uden for den automatiserede indstilling.

 

Automatisk til vinduer

Eldrevne vinduer der åbnes automatisk, er nok mest kendte fra Velux ovenlysvinduer, som via sensorstyring åbner og lukker automatisk efter sol og regn.

Det er ikke så udbredt men samme funktion findes også til almindelige udadgående vinduer. Sidder vinduerne højt eller har du selv svært at komme til vinduet, kan løsningen været få monteret en vinduesautomatik.

 

Automatisk døråbner / dørlukker

Dørautomatikker der åbner døren ved et tryk på en knap og sensorstyrede døre, der automatisk åbner når man nærmer sig, er for mange af os ganske velkendte fra hospitaler, plejehjem og andre offentlige bygninger

Dørautomatikker kan monteres på de fleste døre også i private hjem fx på hoveddøren, kælderdøren eller havedøren. De indvendige døre og skydedøre kan ligeledes automatiseres.

 

Styring af lys

Styring af lys, er en af de funktioner som flere og flere af os vælger en smarte løsning til.  Det er fx anlæg, som automatisk kan slukke alt lys i boligen på én gang. Eller løsninger, hvor man med et enkelt tryk, kan tænde lyset ved sengen og hele vejen ud til badeværelset.

En anden måde at sikre lys på vejen ud til badeværelset i de mørke timer, er en bevægelsessensor. Bevægelsessensorer er nok mest kendt fra udendørs brug, hvor den styrer lyset ved hoveddøren, ved parkeringsplads osv. En bevægelsessensor er en nem og billig løsning, der kan installeres indendørs og forebygge faldulykker.

 

Døgnrytmelys

Døgnrytmelys er en belysningsform, der simulerer naturligt lys i løbet af døgnet, det gavner både vores adfærd og præstationsevne.

Døgnrytmelys er lys der udvikler sig i farve og styrke over døgnet samtidig med at det følger det naturlige lys. Om morgenen er lyset varmt som solopgangen og bliver derefter kraftigere for igen at blive mindre intens og om natten er lyset uden de blå toner, som er dem der forstyrrer kroppens døgnrytme.

Se sansestimulerende hjælpemidler der kan medvirke til bedre søvn.

Med døgnrytmelys kan man sikre den rette mængde lys på de rette tidspunkter af døgnet. Det har positive effekter på både livskvalitet, søvnrytme og helbred.

 

Automatisk bøjlestang

Det kan være svært og nærmest umuligt for en kørestolsbruger at nå tøj der hænger på bøjler øverst i skabet. Løsningen på den udfordring er en automatisk bøjlestang, som kan hæves og sænkes via en fjernbetjening eller via en app på telefonen. Den automatiske bøjlestang kan kombineres med en elektrisk klædeskabsåbner, der får skabslågerne til at åbner sig ved et tryk på en knap.

 

Hvem har glæde af velfærdsteknologier?

Velfærdsteknologi kan være med til at øge livskvalitet for mange mennesker, der ikke ved egen hjælp kan udføre dagligdags aktiviteter. Det kan være de mere simple teknologier, der fx får gardinet til automatisk at trækkes fra, så morgenlyset kan komme ind eller sengen der selv indstille sig til siddende eller liggende position.

Mange af velfærdsteknologierne giver personlig frihed og de giver mere selvstændighed til at klare mange flere ting selv og være fri for at skulle tilkalde og vente på hjælp fra andre.

Køb og sælg velfærdsteknologier på rehaps.

 

Automatikker der bidrager til sikkerheden i hjemmet

Automatikker og teknologiske løsninger, der kan overvåge, alarmere eller afbryde ting, bidrager til at øge sikkerheden i hjemmet og er med til at forhindre farlige situationer i at opstår. I sidste ende betyder at det, at eksempelvis mennesker med demens har mulighed for at forblive længere tid i egen bolig.

Se hjælpemidler til tidsorientering og planlægning

 

Sprinkleranlæg til brandforebyggelse

Hvert år omkommer en del mennesker i brande, og størstedelen af dem er ældre mennesker over 67 år. Typiske opstår branden i sengen, i sofaen og eller i lænestolen.

Brandforebyggelse kan forholdsvis nemt installeres i form af et lokalt sprinkleranlæg i et eller flere rum. Lokale sprinklersystemer monteres på væggen i loftshøjde eller på loftet og bekæmper automatisk brand med vand fra sprinklerne.

 

Skoldningssikring

Hjælpemidler der forebygger ulykker i badeværelset kan være at forebygge skoldning med for varmt vand. Dertil findes armaturer med integreret skoldningsspærre, der sikrer, at vandtemperaturen ikke overstiger 38°C. Skoldningsspærre findes i armaturer til vask, håndvask og bruser.

Se hjælpemidler til badeværelset

 

Komfurvagt

En komfurvagt er en enkle metode til forebyggelse af brand i forbindelse med brug af komfuret. Det er en god sikkerhed for dem, der kunne glemme at slukke for komfuret.

Komfurvagten består af en varmesensor, der overvåger komfuret og en kontrolenhed, som afbryder strømmen, den reagerer på både tidsforbrug og temperatur. Komfurvagten har ingen indflydelse på komfurets funktioner, det virker som det plejer. En komfurvagt kan købes i detailhandlen og man kan selv installere dem.

 

Mange af de nævnte velfærdsteknologier er tilgængelige i almindelig detailhandel. I visse tilfælde kan du få tilskud eller bevillig af kommunen.

Læs mere om bevillig og tilskud til hjælpemidler

 

Læs mere

Område

Landsdel

Stand

Stand

Pris

Pris - slider
2,500Kr.2,500Kr.
Boligteknik-og automatik
Vægt til lift , brugt
Vægt
2.500 Kr.
Sydjylland