Tyngde og kugler

Mange af os husker nok den tunge mormordyne med den dejlige beroligende og søvndyssende effekt.

 

Hemmeligheden bag dén effekt er tyngde, og mormordynen er siden blevet afløst af innovative typer af dyner med forskellige typer fyld med vægt.

 

Sansestimulering med tyngde

Dyner med tyngde er gået hen og blevet et både anerkendt og fleksibelt hjælpemiddel til mennesker som af forskellige årsager har gavn af at få tilført sansestimuli. Dyner og tæpper med tyngde, også kendt som tyngdedyner og vægttæpper, har vundet popularitet som et hjælpemiddel til at fremme søvnkvaliteten og reducere stress og angst. Både dyner og tæpper, der giver en jævn fordeling af vægt over kroppen, skaber en følelse af omslutning, som kan have en beroligende og afslappende effekt.

Produkter med tyngde anvendes bredt og til en bred gruppe af mennesker i alle aldre og med forskellige udfordringer fra let søvnbesvær til depression, opmærksomhedsforstyrrelser, demenssygdomme og psykiatriske lidelser.

 

Dyner med tyngde

Fyldets struktur og opdeling i dynen spiller en væsentlig rolle for den stimuli, dynen giver til vores sanser, og da vi mennesker har forskellige behov og tolerance over for sansestimuli, kan det være nødvendigt at prøve forskellige produkter for at finde den rette løsning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at brug af en sansestimulerende dyne kan kræve tilvænning, og at ikke alle oplever effekt af at sove med en dyne med tyngde.

Fyldet i tyngdedyner kan variere fra fiber, kæder, sand til kirsebærsten og rapskerner, hvilket påvirker dynens temperaturregulering og komfort. Dyner med kirsebærsten kan opvarmes i ovnen inden brug, hvilket kan være dejligt, og være med til at forstærke den afslappende følelse. Dog skal man være opmærksom på, at kirsebærstenene afgiver en svag raslende lyd som enten kan opfattes som beroligende eller forstyrrende.

Dyner med sandlignende fyld eller fiber, er dynetyper der giver en mere ensartet sansestimuli, hvor fyldmaterialer som kæder, ringe og små hårde kugler, er typen man skal vælge, hvis man søger en dyne med høj vægt.

 

Hvilken vægt skal min tyngdedyne have?

Når du overvejer at købe en tyngdedyne, står du sikkert over for spørgsmålet: Hvor meget skal dynen veje? Det korte svar er, at det er meget individuelt, men en generel tommelfingerregel er at starte med en dyne, der svarer til ca. 10% af din kropsvægt. For eksempel, hvis du vejer 60 kg, bør din tyngdedyne veje omkring 6 kg.

 

Hvorfor virker tyngde på søvnbesvær?

Dyner med vægt giver et tryk mod huden, stimulerer de dybe hudreceptorer som stimulerer vores følesans. Den langvarige stimulering af følesansen, som opnås ved at sove med en tyngdedyne, påvirker vores hormonsystem som frigiver oxytocin, også kendt som kærlighedshormonet. Dette hormon sender positive signaler til vores hjerne, og giver en følelse af indre ro og velvære.

Derudover påvirker tyngdedynen muskel-ledsansen positivt, det forbedrer vores kropsopfattelse og sender yderligere positive signaler til hjernen, som hjælper kroppen med at slappe af og gør det nemmere at falde i søvn.

Mere viden om hjælpemidler til sansestimulering, kan du få via HMI-basen’s guide  om netop sansestimulerende hjælpemidler.

 

Andre tyngdeprodukter

Den effekt der opnås med tyngde udnyttes i andre typer sanseprodukter, eksempelvis er tøjdyr med indbygget vægt blevet meget populære også til voksne. Bamsen Store Bent med en vægt på 4 kg, er blot et af de tyngdeprodukter, der ofte benyttes til at skabe ro og tryghed, tyngdeveste, tyngdepuder og skulderpuder med vægt er andre typer produkter som kan anvendes til blandt andet at dæmpe psykisk og motorisk uro.

 

Dyner med kugler

Dyner med kugler er et anerkendt redskab/hjælpemiddel til sanseintegration af fx motorisk uro, angst, ADHD og autisme.

Kugledyner med store kugler påvirker føle- og bevægelsessansen med dybe tryk og tyngde og kuglernes frie bevægelse rundt i dynen, giver en dynamisk stimulering. Kugledyner anvendes blandt andet når en person har svært ved at mærke sig selv eller har svært ved at holde kroppen i ro.

Størrelsen på kuglerne kan være fra 5 cm og ned til ganske få cm, og størrelsen har stor indflydelse på den stimuli dynen påvirker sanserne med.

Har kuglerne fri bevægelighed i hele dynens areal, giver det en mere dynamisk sansepåvirkning end dyner, hvor kuglerne er inddelt i felter eller kanaler.

 

Sansemøbler

Sansemøbler, kan være kuglestole og sækkestole, med kuglefyld af store eller små kugler. Specielt stole med stole kugler har vist sig at kunne afhjælpe eller reducere psykisk og motorisk uro samt være med til at forbedre koncentrationen. Stolene giver en omsluttende fornemmelse og stimulerer føle- og muskel-ledsansen.

En kuglestol er en formfast sækkestol med fyld af større kugler, og med en praktisk højde og siddevinkel, der gør det nemt både at sætte sig og rejse sig igen.

Mindre formfaste kuglestole, også kendt som sækkestole, har fyld af mindre kugler og giver en blødere og mere omsluttende siddeoplevelse, når man synker ned i stolen. Sækkestole giver en afslappet nærmest liggende siddestilling og kan derfor være sværere at rejse sig fra.

Sansestole med kuglefyld inviterer til afslapning og nogle er endda designet til udendørs brug, hvor naturens beroligende elementer som lyde og dufte kan forstærke den beroligende effekt.

Sansestole er en bred betegnelse for forskellige typer stole, der kan påvirke vores sanseapparatet. I kategorien anden sansestimulering kan du læse om sansestole der har fokus på at påvirke vestibulærsansen på dansk kaldet balancesansen.

 

 

Læs mere

Område

Landsdel

Stand

Stand

Pris

Pris - slider
500Kr.1,500Kr.
protac
Protac, voksen kugle...
Vestjylland
1500 kr.
Tung tyngdedyne
Tyngdedyne
Vest- og Sydsjælland
500 kr.