Telefoner og tilbehør

Telefoner, uanset om de er faste eller mobile, fås med forskellig funktionalitet og design der kan imødekomme manges behov.

 

Ældrevenlige telefoner

Når det handler om at finde en telefon til ældre med egenskaber, der kan kompensere for forskellige udfordringer, man kan have i forhold til at benytte en telefon eksempelvis nedsat hørelse, synsnedsættelse eller dårlig hukommelse, er Doro telefoner, et af de førende brands markedet. Doro tilbyder et bredt sortiment af ældrevenlige telefoner, som alle har ekstra høj og tydelig lyd, store adskilte taster og en høj visuel kontrast, som gør dem nemmere at betjene.

 

Gode råd om telefoner til mennesker med hørenedsættelse

Når det kommer til valg af telefon til mennesker med hørenedsættelse, handler det om at finde en løsning, der matcher både individuelle behov og præferencer.

En vigtig overvejelse inden køb kan være, om det skal være en stationær forstærkertelefon eller en trådløs smartphone med mulighed for lydforstærkning, der er den mest hensigtsmæssige løsning.

En stationær forstærkertelefon tilbyder ofte kraftig lydforstærkning både i røret og i ringetonen samt muligheden for tonejustering, hvilket kan være gavnligt for dem med betydelig hørenedsættelse. Lydforstærkning øger volumen, mens tonejustering tilpasser frekvensen og giver en mere klar lyd.

Vælger du den stationære løsning, skal du være opmærksom på at vælge en model, hvor lydforstærkningen i røret kan justeres manuelt, hvis telefonen skal benyttes af flere personer.

Ønsker du ikke at udskifte din nuværende telefon med en ældrevenlig forstærkertelefon, og er din hørenedsættelse moderat, findes der eksterne bokse som kan forstærke både lyden i røret, ringetonen og give visuel ringeindikation i form af lys eller blink, når telefonen ringer. En ekstern ringeforstærker kan øge ringestyrken helt op til 95 dB ud i rummet.

En smartphone til ældre kan være en god løsning, når der skal kompenseres for hørenedsættelse. De fleste modeller har som standard indbyggede hjælpefunktioner som tonekontrol og taktil ringeindikation i form af vibration. De indbyggede hjælpefunktioner, kan endvidere suppleres med forskellige apps, der kan kompensere yderligere for høretab.

Har du et nyere høreapparat, kan det sandsynligvis kommunikere direkte med din smartphone og sende samtaler, beskeder og musik direkte ind i høreapparatet.

 

Teleslynge

Har du et høreapparat med telespole, angivet som T-funktion, kan det fungere sammen med telefoner, der er HAC kompatible. HAC står for ”Hearing Aid Compatible” og betyder at din telefon har indbygget teleslynge og du som høreapparatsbruger kan undgå hyl og generende baggrundsstøj i telefonen.

En anden fordel ved at lade høreapparat og telefon samarbejde er, at du ikke behøver at sætte telefonens højtaler helt op til øret, du kan blot holde den 10-15 cm fra munden og tale ind i den indbyggede mikrofon – lyden fra modparten hører du gennem høreapparatet.

Det er ikke kun de ældrevenlige mobiltelefoner, som tilbyder kompatibilitet med høreapparat, de fleste smartphones tilbyder muligheden.

 

Brugte høreapparater

Du kan både købe og sælge brugte høreapparater på rehaps Genbrug af høreapparater en god mulighed for at få et dyrt apparat med nyeste teknologi til en god pris. Læs mere om genbrug af høreapparater.

 

Gode råd om valg af telefon til mennesker med nedsat syn

For personer med nedsat syn kan telefoner med særlige tilpasninger være et nyttigt hjælpemiddel der sikrer en optimal betjeningsmulighed. En populær løsning er mobile telefoner designet specielt til ældre og svagtseende, der har større skærme og tydeligere tekst, hvilket gør det nemmere at læse og navigere rundt på telefonen. Smartphones har for det meste indbyggede tilgængelighedsfunktioner, som skærmforstørrelse, talestyring og høje kontrasttilstande, der kan gøre det lettere for personer med nedsat syn at bruge telefonen.

Ældrevenlige telefoner, der kan kompensere for nedsat syn fås både som stationære og mobile enheder og det største udvalg finder du hos Doro.

 

Gode råd om valg af telefon når hukommelsen er svækket

At have kognitive udfordringer kan gøre, at det er svært at fokusere, bevare overblikket eller huske, hvilket kan gøre det udfordrende at anvende en telefon. Heldigvis er der et bredt udvalg af telefoner med enkle funktioner og nummerhukommelse, der kan være til hjælp i disse situationer. Telefoner med indkodede numre muliggør opkald ved blot ét tryk på en knap, enten mærket med navne eller billeder af personer eller steder, det kan være fx være familiemedlemmer, hjemmeplejen eller alarmcentralen. Billedknapper kan være en særlig støtte for personer med demens, for at bevare muligheden for kontakt med venner og familie, selvom læse- og forståelsesevnen for tal og bogstaver er påvirket.

Ældrevenlige mobiltelefoner inkluderer typisk en nødkaldsknap, der giver mulighed for at ringe til et forudbestemt telefonnummer, fx til et familiemedlem, en ven eller et call-center. Nogle telefoner har derudover også en indbygget GPS-sporingsenhed, der informerer modtageren af nødopkaldet om brugerens placering.

 

Gode råd om valg af telefon når bevægelighed i hænder og fingre er nedsat

Hvis du har nedsat bevægelighed i hænder og fingre, kan du få gavn af visse funktioner på telefonen, der letter betjeningen.

På fastnettelefoner er store taster og en magnet i telefonrøret nyttige egenskaber, fx til at placere røret korrekt, når du lægger på. Vælger du en smartphone, kan du benytte dig af håndfri betjening ved hjælp af telefonens digitale assistent i forskellige situationer. Derudover findes der forskelligt tilbehør til telefoner, såsom PopGrip, der kan gøre det nemmere at håndtere din telefon.

 

Tilbehør til telefoner

Tilbehør til telefoner spænder vidt og inkluderer forskellige covers, hovedtelefoner, touch penne og meget mere. Udvalget af covers er enormt og omfatter alt fra praktiske covers med lommer til kort til smukt designede covers, der gør din telefon til et ægte blikfang. Jeg personligt foretrækker et cover med snor, hvilket tillader mig at bære telefonen som en lille taske, særligt når mit tøj mangler passende lommer til telefonen.

 

 

 

 

Læs mere

Område

Landsdel

Stand

Stand

Pris

Pris - slider
100Kr.600Kr.
Telefoner og tilbehør
doro 1385
DORO 1385
Hovedstadsområdet
450 kr.
Doro ældrevenlig mobil
Doro ældrevenlig mob...
Hovedstadsområdet
600 kr.
Doro 313
Doro 313 ci
Vest- og Sydsjælland
100 kr.