Syn og hørelse
Nedsat syns- og høresans kan være udfordrende, men der er en række hjælpemidler tilgængelige, der kan lette hverdagen og forbedre livskvaliteten.
Nedsat syn
For personer med nedsat syn kan hjælpemidler som forstørrelsesglas, lydafspillere og skærmlæsere være uvurderlige og de åbner op for adgang til information og kommunikation.
Synssansen udgør ca. 80% af menneskets sansning, hvorfor det ikke er sært, at svagtseende oplever, at livskvaliteten forringes i takt med synet svigter. Og netop derfor kan de rette hjælpemidler være altafgørende for en velfungerende hverdag, hvor man som svagtseende kan klare sig selv.
Alle med nedsat syn, hvor almindelige briller ikke længere fungerer hensigtsmæssigt ved læsning og nærarbejde, kan få hjælp på en synscentral. Det kræves ikke henvisning fra øjenlæge eller praktiserende læge at benytte en af de 17 synscentraler, der findes fordelt rundt i landet. Her tilbydes synsrådgivning af et tværfagligt team, der består at øjenlæger, optikere og synskonsulenter.
Synskompenserende hjælpemidler kan for svagtseende være afgørende for at få hverdagen til at fungere og forblive selvhjulpen. På synscentralerne kan du se og afprøve et bredt udvalg af synskompenserende hjælpemidler, hvoraf du kan langtidslåne hjælpemidler som talende ure, arbejdslamper med indbygget forstørrelsesglas og andet, så længe du har behovet.
På øjenforenings hjemmeside, finder du en oversigt over de 17 synscentralers placering.
Høretab
For mennesker med hørenedsættelse kan det være udfordrende at følge med i samtaler, især når der er mange mennesker samlet i samme lokale. Men også baggrundsstøj og afstanden til den person, der taler, kan gøre det svært at høre, hvad der bliver sagt.
Et vigtigt høreteknisk hjælpemiddel er høreapparatet som kan forbedre lydopfattelsen og for de fleste gøre det nemmere at deltage aktivt i samtaler og i socialt samvær.
Men trods det at du har et høreapparat, kan der stadig være situationer, hvor du dit høretab giver dig udfordringer. Her kan andre høretekniske hjælpemidler med fordel tilføjes for at afhjælpe dit høretab og sikre dig en god lytteoplevelse. Det kan eksempelvis være kommunikationsforstærkere, teleslynger og fjernbetjeninger, hjælpemidler som i nogle tilfælde også kan benyttes uden brug af høreapparat.
For at søge om bevilling af et hørehjælpemiddel herunder høreapparater, skal du starte med at kontakte dit lokale kommunikationscenter. Det kræver ikke henvisning fra ørelæge eller egen læge, og du skal selv tage kontakt og bestille tid.
På kommunikationscentret vil du få råd og vejledning om dit høretab samt mulighed for at afprøve forskellige hørehjælpemidler.
Vil du hellere selv stå for købet af dine hørehjælpemidler uden at få offentligt tilskud, går processen med at få hjælpemidlet ofte hurtigere. Er der tale om høreapparater, skal du kontakte en forhandler/privat høreklinik og aftale tid. Er det andre hørehjælpemidler som forstærkere telefoner, vækkesystemer og lign. du søger, findes du nemmest hjælpemidlerne online i en webshop.
Forebyggelse af høretab
Det er vigtigt at passe på sin hørelse, for at undgå et støjetinget høretab, og i mange situationer kan du forebygge høreskader ved at benytte høreværn.