Kørestole og ramper
En brugt kørestol kan være lige så god som en ny, derfor giver vi dig vores bedst fif til at finde frem til de brugte kørestole, der er til salg på nettet.
Her kan du læse det man kan kalde en ’guide’ til prisbevidste forbrugere.
Bæredygtighed og genbrug er ord, der passer ind i tidens tand og ikke desto mindre er det netop det, der rammer når man køber en brugt kørestol i stedet for en ny.
Lad os guide dig til at finde den helt rigtige brugte kørestol, som opfylder dine behov og passer til dit budget.
Identificér dine behov.
Før du begynder din søgen efter en brugte kørestole, er det væsentligt, at du har overvejet, hvilke krav du har til stolen og hvilke behov den skal kunne indfri.
Overvej, hvor og hvordan du primært skal bruge kørestolen.
Dette vil hjælpe dig med at afgøre, om du har brug for en letvægtsmodel, der er nem at tage med i bilen, en der er foldbar og fylder mindre ved opbevaring. Eller om det skal være en mere specialiseret type kørestol, hvor siddekomforten passer til at du kan sidde i den mange timer om dagen.
Og så er det værd at vide, at også brugte kørestole kan tilpasses dine individuelle behov og ønsker.
Du kan selv tilkøbe ekstra udstyr eller du kan få kørestolen tilpasset af en fagperson, som ofte vil være et godt valg, hvis det er en af de mere avancerede modeller, du har købt eller det er en model med el.
Skal jeg købe eller leje?
Når du står over for behovet for en kørestol, men kun for en begrænset periode, kan det være fornuftigt at overveje, om det er billigst og bedst at købe eller leje. Begge muligheder har deres fordele og overvejelser, som også afhænger af dine individuelle behov og præferencer.
Leje af kørestol
En af de mest oplagte fordele ved at leje en kørestol er den forudsigelige økonomi. Du kender udgiften på forhånd, og når din behovsperiode er afsluttet, kan du enkelt og nemt returnere kørestolen. Dette sparer dig for bekymringen om opbevaring og vedligeholdelse efter brug.
Du kan normalt leje en kørestol det tidsrum, der passer til dine behov, hvad enten det er i uger, måneder eller længere.
Køb af brugt kørestol
Et alternativ til leje er at købe en brugt kørestol. Prisen på brugte kørestole varierer, men i bedste fald kan du finde en kørestol til en pris, der er lavere end den samlede udgift til leje over samme periode. Dette gør køb attraktivt, især hvis du forventer at have brug for kørestolen i en længere periode.
En anden fordel ved køb er, at du ejer kørestolen, og den kan tilpasses efter dine individuelle behov og præferencer. Når du ikke længere har brug for den, har du også mulighed for at sælge den videre. Dette kan give dig en pæn del af pengene tilbage og gør det til en mere økonomisk fordelagtig løsning i det lange løb.
Samlet set afhænger valget mellem køb og leje af en kørestol af din specifikke situation og, hvor længe du forventer at have brug for kørestolen. Det er vigtigt at veje fordele og ulemper op og træffe den beslutning, der bedst passer til dine kortsigtede og langsigtede behov.
Kan jeg låne en kørestol af kommunen?
Du kan søge kommunen om at låne en kørestol, hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og kørestolen opfylder et af følgende:
- i væsentlig grad afhjælper eller letter dagligdagen i dit hjem
- afhjælper varige følger af dit funktionstab
- er nødvendig for, at du kan udøve dit erhverv
På borger.dk kan du læse mere og ansøge om et hjælpemiddel.
Salg af brugte kørestole
At købe en kvalitetskørestol kan være en betydelig investering, men det er der en løsning for!
Markedet for salg af brugte kørestole er fyldt med muligheder for at finde høj kvalitet til en overkommelig pris. Start din søgning på de populære handelsportaler og især rehaps, som er specialiseret i brugte hjælpemidler.
Når du køber en brugt kørestol, er det ikke kun økonomisk fordelagtigt, det er også en bæredygtig handling, der hjælper med at mindske affald og ressourceforbrug. Efter brug kan du også overveje at sælge den videre til en ny ejer.
Sådan fungerer rehaps
Rehaps er din dedikerede platform til køb og salg af brugte hjælpemidler, herunder brugte kørestole. Det er en enkel og bekvem måde at finde billig kørestol der kan tilgodese dine behov eller du kan sælge din overskydende kørestol videre til en ny ejer.
Vil du sælge
– er det lige til – du opretter blot en annonce for din brugte kørestol, tilføjer relevante detaljer og billeder, og når en køber er interesseret, kan I aftale en sikker betaling og levering.
Vil du købe
– er rehaps en skatkiste af kørestole i god stand. Du kan søge efter den ideelle model, kontakte sælgeren for at stille spørgsmål eller arrangere en besigtigelse, og derefter afslutte handlen sikkert.
Med rehaps får både købere og sælgere en pålidelig platform, der gør det nemt at navigere i markedet for brugte kørestole og gør det muligt at finde de bedste løsninger til mobilitet.