Kørestole og klapvogne
Her på siden kan du læse om klapvogne og joggere til store børn og unge – og om forskellige typer kørestole også til børn og unge.
Kørestole til børn og teenagere:
Kørestole til børn og unge inddeles i forskellige kategorier, hver med specifikke egenskaber og anvendelsesformål.
- Krydsrammestolene anvendes ofte når der er et behov for transport, og de egner sig til at have med på farten, da de nemt kan klappes sammen og lægges ind bag i bilen. Nogle af krydsrammekørestolene er certificeret til at kunne benyttes som passagersæde i bil og bus, dvs. de har beslag til fastspænding. Det er værd at bemærke at krydsrammekørestole typisk ikke specialtilpasses.
- Komfortkørestole til børn og unge tilbyder for det meste omfattende tilpasningsmuligheder og kan enten være fuldt hjælpebetjente eller udstyret med store hjul og drivringe, hvilket giver barnet og den unge en vis grad af selvstændighed.
- Aktivkørestole til børn er typisk fastrammestole, konstrueret for at optimere bevægelsesfrihed. Denne type kørestole har en mere stiv konstruktion sammenlignet med krydsrammestole, hvilket blandt andet gør dem mere egnet til kørsel på ujævnt underlag.
Ved at vælge en model med foldbare rygge, får du en kørestol der nemt kan pakkes ned til transport og opbevaring.
- Joystik-styrede elkørestole åbner op for en mere selvstændig bevægelsesfrihed for børn og unge med handicap, og kan bidrage positivt til deres deltagelse i daglige aktiviteter.
En mere detaljeret beskrivelse af de forskellige kørestolstyper finder du i transportkategorien under elkørestole og manuelle kørestole.
Klapvogne til handicappede
Der findes en bred vifte af modeller og typer af specialklapvogne, hvilket kan gøre det udfordrende at vælge den mest egnede i forhold til barnets behov og de krav, der stilles af omsorgspersonerne.
Tilpasningsmulighederne på klapvogne til større børn og unge er betydelige og adskiller sig fra almindelige klapvogne. Individuelle tilvalgs- og justeringsmuligheder omfatter kropsstøtte, siddevinkel samt muligheder for fastgørelse af ekstra udstyr som f.eks. iltflasker.
Størrelsen på klapvogne til større børn og unge vælges ud fra vægt og højde på brugeren, og udvalget spænder fra mindre vogne med en vægtkapacitet på cirka 30 kg til mere rummelige klapvogne, der kan bære op til 75 kg.
Fleksibilitet og komfort på klapvogne til store børn
For at sikre en praktisk og behagelig oplevelse er det vigtigt at vælge en klapvogn med fleksible funktioner, der gør den velegnet til ture og ferier. Det inkluderer at den er let at klappe sammen, har lav vægt og eventuel mulighed for at adskilles i flere dele.
Når der skal vælges klapvogne til større børn og unge, er stabilitet og komfort afgørende. Da både vognen og brugeren vejer mere, er det vigtigt med hjul, der kan dreje 360 grader og med uafhængig affjedring på alle hjul. Det gør klapvognen let at manøvrere, sikrer stabilitet under sving og muliggør styring med blot én hånd.
Materialer som carbon og glasfiber, der er både lette og stærke (faktisk stærkere end stål), anvendes ofte til stellet i klapvogne. Dette gør dem ekstremt lette, hvilket gør dem nemmere at manøvrere, løfte og vippe over forhindringer som kantsten.
På rehaps finder du også praktisk vindbestandigt tøj og tilbehør til turen.
Paraplyklapvogn til handicappede
Nogle klapvogne designet til handicappede er skabt uden ekstra kropsstøtte eller afskærmning. Disse åbne modeller er lette at manøvrere, og de giver barnet mulighed for lettere at deltage i forskellige aktiviteter, mens de sidder i vognen. Selvom der er variation i designet, deler de karakteristika med funktion og design, som man kender fra traditionelle paraplyklapvogne.
3 eller 4 hjul på handicap klapvognen
Klapvogne til handicappede kommer både med 3 og 4 hjul og begge typer har deres fordele og ulemper, læs med her:
Klapvogne med 3 hjul
Fordele:
- De kører let på alle typer underlag: De har ofte store luftfyldte hjul og der er designet til brug i alle slags terræn.
- Nemme at manøvrere: Klapvogne med 3 hjul er nemmere at komme rundt med pga det forreste svingbare hjulet, de er også nemmere at køre med kun en enkelt hånd på håndtaget.
- Perfekt for den aktive familie: Dog er det ikke alle 3 hjulede klapvogne til store børn, der er egnede til at løbe med. Læs længere nede på siden, om hvilke vogne til handicappede, der er egnet til løb.
- Sporty udseende
Ulemper:
- De er mere pladskrævende: De fylder ofte mere, når de er klappet sammen, og kan derfor være vanskeligere at have plads til i bilens bagagerum. Deres total længere gør, at de tager mere plads, når de står til opbevaring.
- Mindre stabil: En klapvogn med 3 hjul kan opleves mindre stabil end en med 4 hjul.
Klapvogne med 4 hjul
Fordele:
- Fylder mindre: De firehjulede vogne er tit lettere at klappe sammen og de fylder mindre i sammenklappet tilstand.
- God stabilitet: Fire hjul giver generelt bedre stabilitet end 3 hjul.
- Kørsel i by-terræn, en klapvogn med 4 hjul er nemmere at vippe op og ned over fortovskanter, trappetrin og lignende.
Ulemper:
- Kørsel på ujævnt underlag: Klapvogne med fire hjul kan være vanskeligere at køre med på meget ujævne underlag.
- Ikke egnet til løb: Klapvogn med 4 hjul er ikke designet til løb.
Køb brugt
At erhverve sig de forskellige typer ‘køretøjer’ til børn og unge med mobilitetsudfordringer kan være både praktisk og nødvendigt. Imidlertid kan det blive en kostbar affære, da man normalt kun kan få bevilliget én klapvogn eller én jogger, og derfor selv må stå for omkostningerne ved at skaffe det ekstra udstyr.
På rehaps har du mulighed for at købe og sælge brugte kørestole til børn samt klapvogne og jogger til børn og unge – det skaber ikke blot en bæredygtig løsning, men giver også adgang til kvalitetsudstyr uden den samme økonomiske byrde som ved køb af nyt.
Klapvogn og til handicappede bevilliges som hjælpemiddel
I din kommune kan du søge om en klapvogn/jogger, hvis du har et barn med et særlige behov, der kun kan tilgodeses med en specialklapvogn. Klapvogne bevilges som hjælpemiddel ifølge serviceloven.