Gang- og ståhjælpemidler
Mobilitet og uafhængighed muliggør børns aktive deltagelse i aktiviteter.
Ståstøtter til børn
Ståsystemer fokuserer ikke kun på at styrke muskler og forbedre balance, de bidrager også til at fremme barnets mobilitet og uafhængighed. At kunne stå oprejst giver barnet mulighed for at deltage mere aktivt i sociale aktiviteter og interaktioner, som er afgørende for deres følelsesmæssige og sociale udvikling.
En mobil ståstøtte kan derudover give barnet mulighed for selv at bevæge omkring.
Fordelene ved at komme op og stå, er udover at barnet funktionelle rækkevidde og bevægelsesområder bliver større, at det styrker barnet socialt, når det får bedre mulighed for interaktion med omgivelserne.
Men der er også nogle fysiologiske fordele ved at stå op;
- De kropsdele der er under tryk i den siddende stilling trykaflastes
- Blodcirkulationen forbedres, hvilket blandt andet gavner de indre organer
- Knoglerne styrkes når de belastes.
Stårammer
Stårammer er en form for ståstøtte, der giver støtte til børn, der ikke selv kan stå oprejst. Rammerne tilbyder ofte en individuel og kontrolleret positionering, der kan imødekomme det enkelte barns individuelle højde og behov.
Ståstøttesystemer
Ståstøttesystemer er mere avancerede produkter, der giver barnet mulighed for at stå oprejst og have mere mobilitet og frihed. En oprejst stående stilling har stor betydning for barnets deltagelse i leg og aktiviteter i hverdagen, og for at imødekomme individuelle behov er de forskellige typer ståsystemer som regel udstyret med mange justerbare funktioner, som øger barnets mulighed for at deltage i aktiviteter i stående stilling, såsom tegning, leg eller social interaktion.
Gåstole, gangstole, gangstativer, gåstativer og rollatorer til børn
Det er allesammen ganghjælpemidler, der har til formål at støtte og udvikle det enkle barns uafhængighed og mobilitet, som gør det nemmere at kunne føle, røre og opdage verden omkring sig.
Omdrejningspunktet for forskellige produkter er funktionen, der giver barnet mulighed for at stå, gå og få god vægtbæring i benene.
Hjælpemidlernes tilbud om en korrigeret position og/eller stabilitet er faktorer, der er med til at udvikle barnets potentiale for selvstændighed og evne til at gå. Det at lære at tage skridt uden hjælp styrker barnets mulighed for kognitiv-og læringsudvikling.
Ganghjælpemidler til børn kan se væsentlig forskellige ud i designet, nogle er udviklet til fremadvendt gang, hvor andre bruges som bagudvendt. Og graden af kropsstøtte der kan opnås, er også væsentlig forskellig men de kan alle tilpasses til individuelle behov og mange af dem har et bredt tilbehørsprogram, dvs. de kan ændres til et andet barn eller tilpasses, barnet evt. ændrede behov.
Trygge og sjove designs
En vigtig faktor ved ganghjælpemidler til børn er, at de ofte kommer i farverige og sjove designs. Dette gør ikke kun gør brugen mere tiltalende for børn, det kan også bidrage til at normalisere brugen af hjælpemidler og mindske eventuelle følelser af forskellighed.
Hjælpemidler til børn med fysiske og mentale handicap
Hjælpemidler til børn med særlige behov er som ovenfor beskrevet afgørende for at skabe et inkluderende og støttende miljø, der muliggør barnets aktive deltagelse i daglige aktiviteter.
Når det kommer til at identificere og søge viden om hjælpemidler til børn, kan det dog være en udfordrende opgave at finde de nødvendige oplysninger, hvis man ikke kender til Social-og boligstyrelsen hjælpemiddelbase, hvor der ud fra diagnosegrupper kan findes frem til diverse hjælpemidler, dog er hjælpemidler ikke opdelt i børn, unge og voksne.
En anden vej til at navigere i dette komplekse landskab af hjælpemidler er eksempelvis at ty til specialiserede institutioner, sundhedspersonale og organisationer, der har ekspertise inden for området som eksempelvis CP Danmark eller muskelsvindfonden. Men også pædiatriske fysioterapeuter, ergoterapeuter og forhandlere af hjælpemidler kan være en god ressource at kontakte, da de har viden om specifikke hjælpemidler, der passer til børns unikke behov.
Køb og salg på rehaps af brugte hjælpemidler til børn øger tilgængeligheden og så er det bæredygtigt.