Bad og toilet

Her kan du opdage en række hjælpemidler, der gør det nemmere at opretholde personlig hygiejne.

Find produkter til vask, bad, toiletbesøg – og smarte elektroniske velfærdsteknologier til badeværelset.

 

Undgå fald i badeværelset

Du kan forebygge fald i badeværelset ved at købe forskellige typer af hjælpemidler til at gribe fat i eller sidde på.

Nogle af de mest anvendte hjælpemidler i badeværelset er:

  • Badetaburet
  • Badebænk
  • Brusesæde
  • Håndgreb
  • Støttegreb
  • Toiletstøtter
  • toiletforhøjer
  • Skridsikker bademåtte

 

Vælg den rette badetaburet

Når du vælger en badetaburet, er der ofte flere hensyn at tage. Pladsforholdene i badeværelset kan være med til at afgøre modellen og det samme kan designet, men vigtigt af alt er, at du finder frem til en badestol der opfylder dine fysiske krav og behov.

Badetaburetter med 4 ben er at foretrække, de er stabile og har ikke samme risiko for at vælte som de 3 benede.

 

Hvad er den rigtige siddehøjde på en badetaburet?

Siddehøjde eller sædehøjden som er den, du måler på badetaburetter, afhænger af din højde. En god rettesnor er, at man sidder optimalt, når man sidder med vandrette lår og begge fødder er placeret fladt i gulvet.

For at kunne opnå den rette siddehøjde, skal du altid vælge en badestol med højdeindstillelige ben.

 

Er en badebænk det samme som en badetaburet?

En badebænk har en bredere siddeflade end en badetaburet, hvilket bidrager til en bedre siddende stabilitet. En badebænk har derudover armlæn, som kan være til stor hjælp til at rejse sig, og så er badebænke for det meste forberedt for montering af ryglæn.

Er du i tvivl om, hvordan du vælger den rette model badebænk, kan du lade din siddende balance være rettesnoren. Har du en god siddende balance, er en badetaburet sandsynligvis tilstrækkelig. Er din siddende balance derimod mindre god eller ligefrem dårlig, vil en badebænk med både armlæn og rygstøtte være en god idé.

 

Støttegreb

Ét støttegreb eller to i badeværelset kan være med til at nedsætte risikoen for fald, men også være den hjælpende hånd, når du skal rejse og sætte dig på badestolen eller på toilettet.

Støttegreb kan du købe i forskellige længder, vinkler, farver og forskellige typer materiale

Har du behov for fleksible støttegreb, der kan flyttes rundt i huset eller tages med på ferie, er det støttegreb med sugekopper, du skal se efter.

 

Badekarsgreb og andre hjælpemidler til badekar

De høje kanter på et badekar kan være en udfordring ved ind- og udstigning af karret. Med et støttegreb på væggen ved badekarret får du nemt hjælp og støtte til at komme op og ud af badekarret. Støttegreb findes også i varianter der monteres direkte på kanten af badekarret.

Badekarssæde og badekarsbræt er to nyttige hjælpemidler til badekarret, når det kniber med, at kunne komme ned at sidde i badekarret.

Et badebræt er et bræt udformet så det passer på tværs af badekar og som danner et tværgående sæde. Bredden på et badekarsbræt kan som regel tilpasses badekarrets bredde.

Et badesæde eller et badekarssæde fungerer som badebrættet, det sættes på tværs af badekarret og standard passer til de fleste badekar. Et badesæde har ryglæn og mange af modeller har også drejefunktion. Badesæder har en større siddeflade end et badebræt.

Badeskamler til badekar er små skamler med sugekopper under benene, der kan sættes fast i bunden af badekarret. Ligeledes kan du også købe badekarssæder med sugekopper som siddeskaller, dvs formstøbte sæder til at sætte fast i enden at badekarret. Til børn er dette en god løsning til at sikre, at de ikke glider ned under vandet.

Du kan købe fritstående badekar med en udformning, der giver nemmere afgang via en åbning/låge i siden.

Har du brug for hjælp til badet, er et fritstående badekar med hæve-sænke funktion et ideelt valg.

 

Bademåtte

Ikke alle bademåtter er et hjælpemiddel men de bademåtter, der forebygger – at du glider eller falder i badet eller på badeværelsesgulvet, er de bademåtter, der nævnes her.

Når du skal vælge en skridsikker bademåtte, kan det være en bademåtte med sugekopper på bagsiden. En skridsikker bademåtte med sugekopper anvendes ofte i badekarret men en stor skridsikker bademåtte med sugekopper er også ganske fortrinlige at have liggende i brusebadet.

En skridsikker bademåtte er ikke nødvendigvis med sugekopper. Der findes sjove designs af skridsikre bademåtter fx udformet som småsten, som kan lægges foran vasken etc.

Et alternativ til en skridsikker bademåtte er en skridsikker belægning. Du kan købe forskellige faconer af skridsikre dimser til at fastgøre på gulvet der, hvor der er behov for skridsikring fx som striber, fodspor m.fl.

 

Håndvaske

Der findes forskellige typer af vaske, der kan være til stor hjælp i badeværelset.

En vask med integreret greb sparer dig dels for at sætte løse greb op ved vasken, men den helt store gevinst er, at du altid har noget at holde i, når du står ved vasken – og hænger du håndklædet i et af grebne, har du det altid lige ved hånden.

En hæve/sænke vask, er en vask, der kan justeres i højden. Har du jævnligt behov for at indstille vasken i højden, skal du vælge en elektrisk model, og ellers kan en manuel hæve/sænke vask være et billigere alternativ.

En svingbar vask er endnu et smart alternativ til den almindelige håndvask. Den svingbare vask kan som navnet siger svinge. Den kan svinge ud fra væggen, hvilket betyder at du som kørestolsbruger har nemt adgang til vasken.

 

Bruseleje og skiftelejer

Når der er behov for bad og pleje i liggende stilling, kræver det et bruseleje eller et pleje/pusleleje. Bruse- og puslelejer kan være stationære lejer, der er fastmonteret på væggen og som kan klappes op, når de ikke er i brug.

De kan også købes som fritstående lejer med hjul, der kan flyttes rundt i rummet.

 

På rehaps finder du brugte hjælpemidler fra både private og forhandlere af hjælpemidler.

Vil du sælge et hjælpemiddel på rehaps – kan du indryk en annonce.

 

Find hjælpemidler til toiletbesøg på rehaps

Er der et sted, hvor man gerne vil kunne klare sig selv og være alene, er det ved toiletbesøg. Men nogle gange skal der lidt ekstra til, for at det kan lade sig gøre.

 

Armstøtter til toilettet

Armlæn til toilettet er til dig, der har brug for støtte til at rejse og sætte dig på toilettet.

Armlænene kan enten være monteret på toiletsædet, direkte på toilettet eller de kan være som et flytbart gulvstående stativ, der stilles hen over toilettet.

De mest anvendte armlæn til toilettet, er dem der er fastmonteret i væggen og som kan klappes op langs væggen, når de ikke er i brug.

Når du skal købe armlæn til toilettet, står valget altså imellem de fastmonterede toiletstøtter, som er fastgjort til væg eller gulv – eller de løse modeller, der monteres direkte på toilettet. De løse armlæn er et godt valg, hvis dit behov for støtte er midlertidigt.

Har du et mere blivende behov, kan de fastmonterede armlæn/armstøtter være et bedre valg, da de er mere robuste, og de er også nemmere at støtte sig til i stående stilling.

Et alternativ til armlæn er at montere et håndgreb på væggen ved siden af toilettet, men ikke alle badeværelser er indrettet til at dette alternativ, er praktisk muligt. En anden mulighed er at anvende en supportstang, som er en lodret stang, der spændes op mellem loft og gulv uden, at skulle bore hul i hverken loft eller gulv.

 

Toiletforhøjer

Har du behov for at dit toilet bliver forhøjet, kan du vælge imellem en løs toiletforhøjer eller en fastmonteret toiletforhøjer. En løs forhøjer, kan anvendes direkte på toilettet uden at fjerne det eksisterende toiletsæde, og de kræver ingen form for fastgørelse.

Har du et midlertidigt behov fx efter en hofteoperation, er det løse sæde en fin løsning, men har du derimod et mere blivende behov, får du en mere robust løsning med det fastmonterede sæde. En løs toiletforhøjer er fleksibel og kan nemt tages med til rejsebrug.

En fastmonteret toiletforhøjer fastgøres til toiletkummen, og det eksisterende toiletsæde fjernes. Fordelen ved en fastmonteret toiletforhøjer er, at du kan vælge en model, som samtidig har stabile armlæn.

Har du et vægthængt toilet, skal du være opmærksom på, at ikke alle toiletforhøjere passer til vægthængte toiletter.

En toiletforhøjer kan anvendes sammen med toiletstøtter, eller du kan vælge en toiletforhøjer med integreret armlæn.

 

Hvor høj skal toiletforhøjeren være?

En toiletforhøjer kan hæve højden med 6, 10 eller 14 cm og den gør det nemmere at rejse og sætte sig på toilettet – når højden passer til dig. Du skal vælge en højde, der ikke forhøjer dit toilet mere, end du stadig kan nå gulvet med flad fod.

 

Toiletstol

Der kan være mange årsager til at anvende en toiletstol men ofte anvendes de, når der er behov for mere støtte end toilettet umiddelbart kan yde, eller når en person skal flyttes fra fx seng til toiletstol med lift for derefter at blive kørt ud til toilettet.

Er du kørestolsbruger, kan en toiletstol med drivhjul være en god løsning, eller har du behov for tage toiletstolen med i sommerhuset eller andet, kan en sammenklappelig toiletstol være det helt rigtige valg.

 

Hjælpemidler til toiletbesøg kan være et supplement til det eksisterende toilet, eller det kan være et hjælpemiddel, som erstatter det eksisterende toilet.

 

Hvad er forskellen på en toiletstol og en bækkenstol?

Toiletstol og bækkenstol er to betegnelser for det samme. Toiletstole og bækkenstole kan stilles over det almindelige toilet, eller stolene erstatter toilettet, når der er monteret bækken under stolen.

Toiletstole og bækkenstole til børn er selvsagt mindre, og mange af dem har et stort tilbehørsprogram, så stolen kan tilpasses det enkelte barns behov.

 

Toiletsæde

Toiletsæde eller toiletbræt som det også kaldes, kan købes med forskellige egenskaber, som gør sædet mere velegnet til at opfylde dine behov end det helt almindelige toiletsæde.

Er du meget tynd, eller har du smerter, findes der flere forskellige typer af bløde toiletsæder. Et blødt toiletsæde er typisk fremstillet i et skummateriale, der giver stor komfort, og så kan de købes i forskellige tykkelser.

Til børn der har behov for ekstra støtte på toilettet, findes der forskellige toiletindsatser og modeller med hoftesele.

Toiletsædets udformning kan have en betydning for, hvor nemt eller svært det er at forflytte sig fra kørestol til toilettet. De anatomisk udformede toiletsæder er velegnede til sideværts forflytning.

Specielle toiletsæder til høje og overvægtige personer findes med ekstra bred siddeflade eller kurvede sæder, der giver mere støtte og bedre stabilitet. Mulighederne er mange for at optimere toiletbesøget.

Hjælpegreb til toiletpapir har mange kaldenavne, alt fra numsetørre til toiletgreb men fælles for dem er, at de gør det muligt at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre. Du kan købe sammenklappelige modeller med tilhørende etui, som nemt kan tages med i tasken.

En sidste ting der skal nævnes her i kapitlet om toiletsæder – er en stænkskærm, som kan løse problemet med, at mænd kan have tendens til at tisse fremad og ikke ned i toilettet. Stænkskærme findes i forskellige udformninger og fælles for dem alle er, at de er nemme at montere forrest på toiletbrættet.

 

Velfærdsteknologi til badeværelset

Der findes mange smarte elektrisk betjente løsninger til badeværelset, løsninger hvor et tryk på en knap er nok til at hjælpe dig op og ned af badekarret, af og på toilettet eller hvor du kan blive tørret efter badet – helt uden at røre et håndklæde.

En elektrisk badekarslift kan hjælpe dig ind og ud af badekarret. Et lift kan du også få af- og på toilettet med en elektrisk toiletlift eller en toiletsædeløfter og håndvasken kan du selv bestemme højden på med en elektrisk højdeindstilling håndvask.

 

Toilet med skylle tørrefunktion

Toiletter med skyl og tørring giver dig frihed til selv, at kunne klare toiletbesøget, men du kan også vælge et vaske tørretoilet for den luksus og velvære det giver.

Toiletter med skylle tørrefunktion virker ved at du i stedet for at bruge toiletpapir, bliver skyllet og efterfølgende tørret – helt automatisk.

Duschtoilet og bidetoilet er to andre benævnelser for denne type toilet. Toiletter med skylle tørrefunktion findes i mere eller mindre luksuriøse modeller med alt fra varme i sædet til lys og lyd. Toiletterne kan være væghængte eller gulvstående alt efter de installationer, du har i dit badeværelse.

 

Duschsæde til toilet

En billigere variant af et toilet med skylle tørrefunktion er bidetsædet. Her udskifter du blot dit eksisterende toiletsæde med et bidetsæde eller dusch sæde med skylle tørrefunktion.

Alle toiletter med vaske og tørrefunktion kræver, at der er adgang til vand og el i umiddelbar forbindelse med toilettet.

Før du køber – læs guiden på HMI-basen om valg af toiletsæder med skylle-tørrefunktion

 

Gode råd til at vælge hjælpemidler til badeværelset.

  • Vælg et hjælpemiddel der passer til både dine fysiske behov og den situation du er i, er det en midlertidig løsning eller en mere permanent løsning.
  • Til midlertidige behov skal hjælpemidlet være nemt at installere, og det skal være nemt af fjerne igen. Du kan undgå at skulle bore huller i vægge og gulv, hvis du vælger et fleksibelt hjælpemiddel, som kan fungere uden fastmontering – eksempelvis støttegreb med sugekopper eller greb der spændes op mellem loft og gulv uden brug af værktøj.
  • Er dit behov af mere permanent karakter, er de fastmonterede hjælpemidler ofte mere stabile og robuste. Mange af de fastmonterede hjælpemidler er opklappelige, så de kan klappes op og væk og ikke optage plads, når de ikke er i brug.
  • Bredden på bade- og toiletstole kan variere fra ganske smal til de noget bredere modeller. Det er vigtigt, at du vælger den bredde, der passer til din størrelse.
  • Vælg med eller uden armlæn/ryglæn ud fra din siddende balance.
  • Tjek hjælpemidlets max, brugervægt så du er sikker på, at det kan bære din vægt.

 

socialstyrelsens hjemmeside kan du finde flere forskellige guides til valg af hjælpemidler til badeværelset.

 

Læs mere

Område

Landsdel

Stand

Stand

Pris

Pris - slider
0Kr.15,000Kr.
Bad og toilet
Ergotip toiletbadestol
Ergotip toiletbadest...
Hovedstadsområdet
4600 kr.
bade-baekkenstol-1
Bade-bækkenstol
Vest- og Sydsjælland
1000 kr.
badestol med el
toilet-badestol med ...
Vest- og Sydsjælland
3800 kr.
toiletlift elektrisk
Aerolift toilet
Vestjylland
2000 kr.
toilet lift
Aerolift toilet
Vestjylland
2000 kr.
elektrisk bruseleje
Elektrisk bruseleje
Vest- og Sydsjælland
15000 kr.