Rehaps’ generelle betingelser og brugervilkår

Velkommen til rehaps. Vi formidler køb, salg og udlejning af nye og brugte hjælpemidler gennem annoncering på hjemmesiden rehaps.dk. Læs vores generelle betingelser og brugervilkår og kom godt i gang med at handle på rehaps.

 

Kontaktoplysninger

Rehaps ApS

Lundhøjgård

Åvej 15, 4171 Glumsø

 

E-mail: mail@rehaps.dk

Tlf.: +45 53610919

CVR: 39746220

Etableret feb. 2020

 

 

Anvendelse af rehaps

Når du vil købe, sælge eller udleje varer på rehaps.dk, skal du først oprette dig som bruger samt læse og bekræfte vores generelle betingelser og brugervilkår.

For at sælge varer på rehaps.dk skal du være 18 år. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller en værge.

 

Når du køber og sælger varer på rehaps.dk, accepterer du følgende vilkår og accepterer ikke at gøre følgende:

  • Krænke nærværende betingelser og vilkår eller vores regler for annoncering
  • Være usand eller vildledende.
  • Overtræde nogen former for love, herunder, men ikke begrænset til: Lov om forbrugeraftaler, Købeloven, Aftaleloven og Markedsføringsloven.
  • Kopiere, ændre eller distribuere andre personers indhold.
  • Krænke tredjemandsrettigheder, eksempelvis ved at tilbyde at sælge forfalskede varer eller på anden måde krænke ophavs-, varemærke-, eller andre immaterielle rettigheder eller inkludere spam, kædebreve eller pyramidespil.
  • Distribuere virus eller andre teknologier, der kan skade rehaps.dk eller brugerne af rehaps’ interesser eller ejendom.
  • Belaste vores infrastruktur urimeligt eller forstyrre driften af rehaps.dk.
  • Benytte nogen former for søgerobotter eller andre automatiske midler til at få adgang til rehaps.dk og indsamle indhold til noget formål uden vores udtrykkelige tilladelse.
  • Sammenstille eller på anden måde at indsamle oplysninger om andre, herunder e-mailadresser, uden deres samtykke.
  • Omgå foranstaltninger, der anvendes til at forhindre eller begrænse adgang til vores ydelser.

 

 

Indrykning af annoncer

Det er gratis at indrykke annonce på rehaps, når varen, der sælges, har en salgspris, der ikke overstiger dkr. 3.500.

Annoncer med varer der har en salgspris på mere end dkr. 3.500 er forbundet med et mindre gebyr for at indrykke annoncen. Det er med til at sikre kvaliteten af annoncerne og gøre det muligt for os at fortsætte med at forbedre rehaps.

rehaps er til enhver tid berettiget til at ændre afregningsmetode og prisernes størrelse uden varsel. rehaps kan derfor bl.a. ændre sine priser midlertidigt, eksempelvis i forbindelse med kampagner eller nye ydelser.

Såfremt rehaps kræver betaling for en annonce, som du ønsker at benytte, vil du forud for den endelige accept af købet af annoncen, få oplyst prisen.

Alle beløb er i Danske kroner og er inklusiv moms.

 

Betalingsoplysninger

Du kan betale annoncegebyr med betalingskort eller Mobilepay.

Vi gemmer ikke dit kreditkortnummer, og vi lagrer det ikke på Rehaps ApS’ server. Dine kreditkortoplysninger sendes automatisk videre til verificering hos vores betalingscentral. Betalingscentralen giver dine kortoplysninger et referencenummer, som benyttes af rehaps ved en evt. kreditering.

 

Betalingssikkerhed

Det er altid sikkert at oplyse informationer om dit betalingskort på rehaps.dk. Data du sender i forbindelse med køb af annoncer er krypterede, hvilket betyder, at det kun er Quickpay Payments manager, der kan læse dem.

Hverken rehaps eller andre har mulighed for at læse disse data.

 

Fortrydelsesret

For køb af ydelser herunder annoncer.

I visse tilfælde kan fortrydelsesretten som beskrevet i lov om forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven) være gældende og medmindre andet aftales, accepterer du, at en eventuel fortrydelsesret bortfalder 48 timer efter, at rehaps har opfyldt aftalen om indrykning af den pågældende annonce.

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, kan du gøre dette ved inden fortrydelsesfristens udløb at sende en erklæring herom til mail@rehaps.dk

Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, vil rehaps refundere dig det beløb, som du har betalt for annoncen senest 14 dage efter modtagelse af din fortrydelsesanmodning.

 

Indhold på rehaps

Når du accepterer Rehaps ApS’ generelle betingelser og vilkår, indvilliger du i ikke at kopiere, ændre eller distribuere vores hjemmeside eller dens indhold, ophavsrettigheder eller varemærker.

Ved indrykning af indhold/annoncer på rehaps.dk giver du ubegrænset, vederlagsfri, uigenkaldelig og overdragelig ret til at tilgængeligøre, ændre og fremstille eksemplarer af hele eller dele af det pågældende indhold, herunder data, tekst og billeder.

rehaps gør brug af denne ret til eksempelvis lagring og visning af dine annoncer samt til markedsføringsformål. Du giver derudover rehaps ret til at hindre og påtale tredjemands kopiering eller uberettigede anvendelse af hele eller dele af annoncer på rehaps.dk.

 

Annoncerne på rehaps rangordnes efter indrykningstidspunkt og vises først på forsiden og derefter med nyeste varer rangerende øverst under hver kategori.

 

Brugerens ansvar for oprettelse af indhold/annoncer

Som sælger indestår du for, at det indhold du opretter på rehaps.dk er i overensstemmelse med regler for annoncering, ikke overtræder nogen love (herunder den danske Markedsføringslov) og ikke krænker tredjemands rettigheder. Dette gælder, uanset om oprettelsen af indhold sker manuelt eller ved brug services f.eks. ”automatisk overførselsfunktion”, som tillader indhold at blive hentet automatisk fra andre hjemmesider.

Vi er berettiget til at fjerne indhold uden varsel, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt for at bringe en krænkelse af tredjemands ret til ophør, undgå en sådan eller overholde lovgivningen i øvrigt. Vi forbeholder os ligeledes retten til at fjerne indhold, der vurderes at være i strid med rehaps regler for annoncering, til skade for rehaps goodwill eller i øvrigt upassende.

Du har bevisbyrden for, at din oprettelse af indhold på rehaps.dk ikke krænker tredjemands rettigheder og skal straks på Rehaps ApS’ anmodning, fremlægge dokumentation for at alle nødvendige samtykker/licenser er indhentet. Intet i disse vilkår begrænser dine rettigheder til selv at anvende det indhold, du opretter på rehaps.dk herunder billeder, tekst og data.

 

Misbrug af rehaps

I tilfælde af, at vi har en rimelig mistanke om, at sælger eller køber har optrådt i strid med disse betingelser, eller på anden vis har søgt at udnytte rehaps.dk for egen vindings skyld eller i strid med almindelig hæderlighed, forbeholder vi os retten til at begrænse eller afslutte vores ydelse, fjerne lagret indhold og træffe tekniske og juridiske foranstaltninger for at afskære brugere fra rehaps side.

 

Immaterielle rettigheder

Brugere af rehaps.dk anerkender og accepterer, at Rehaps ApS ejer alle juridiske rettigheder, herunder alle immaterielle rettigheder til websitet og de udbudte Services (uanset om disse rettigheder er registrerede eller ej).

Brugeren indvilliger i ikke at kopiere, herunder genudgive, frame, downloade, overføre, modificere, tilpasse, skabe afledte værker baseret på, udleje, lease, udlåne, sælge, tildele, distribuere, licensere, underlicensere eller ”reverse Engineering” af websitet eller services, medmindre det udtrykkeligt er tilladt i nærværende aftale. Brugeren må dog anvende og printe alt indhold fra rehaps.dk til eget brug.

 

rehaps ansvar

rehaps er ikke part i handlen/transaktionen mellem køber og sælger og stiller alene platformen rehaps.dk til rådighed for at formidle kontakt mellem køber og sælger. Rehaps ApS er derfor ikke ansvarlig for opfyldelsen af den indgåede aftale, bortset fra hvad der måtte følge af disse vilkår.

Rehaps ApS er ikke i besiddelse af de genstande/varer, som udbydes til salg af sælgere uafhængige af Rehaps ApS og indestår ikke for disses stand og ægthed.

Vi påtager os ikke noget ansvar for varerne og du indvilliger i ikke at holde os ansvarlig for ting, som andre brugere annoncerer eller foretager sig. Det meste af vores indhold kommer fra andre brugere, vi kan derfor ikke garantere for nøjagtigheden af indhold, brugerkommunikation eller kvalitet, sikkerhed eller lovlighed af det, der tilbydes. Vi er ikke ansvarlige for tab, uanset om det drejer sig om penge (herunder fortjeneste), goodwill eller omdømme eller andre særlige, indirekte følgeskader, der opstår som følge af din brug af vores hjemmeside og ydelser, selvom du underretter os herom, eller vi med rimelighed kunne forudse muligheden for sådanne skader.

Vi bestræber os på, at alle annoncer er placeret i korrekte kategorier og ikke indeholder stødende tekst. Vi indestår dog ikke herfor.

 

Rehaps ApS optræder som sælger på hjemmesiden og disse varer er undtaget fra af denne ansvarsfraskrivelse. Du kan her på siden, læse betingelserne for de varer, du køber af Rehaps ApS.

 

Persondatapolitik

Når du godkender de generelle betingelser og vilkår godkender du ligeledes vores cookie og persondatapolitik

Ved at benytte www.rehaps.dk indvilger du i, at den dataansvarlige i Rehaps ApS indsamler, overfører, lagrer og bruger dine personlige oplysninger på vores servere, som nærmere beskrevet i vores persondatapolitik.

Vi opbevarer ikke informationer om betalingsmidler, fx kortnumre, kontonumre eller lignende.

Du er selv ansvarlig for, at dine personlige oplysninger er korrekte samt at beskytte din adgangskode. Har du mistanke om, at din adgangskode er blevet misbrugt, bør du straks ændre adgangskoden.

 

Vedligeholdelse af rehaps.dk

Planlagt vedligeholdelse af rehaps.dk vil blive forsøgt planlagt således, at rehaps.dk så vidt muligt altid vil være tilgængelig på hverdage fra kl. 7 til 23, men der kan opstå akutte behov for at foretage vedligeholdelse indenfor dette tidspunkt med hel eller delvis utilgængelighed til følge. Så vidt muligt vil planlagte opdateringer mv. blive varslet forinden på websitet. Brugeren kan ikke rejse krav som følge af nedetid.

Vi fraskriver os endvidere ansvaret for driftsproblemer, der skyldes nedbrud eller utilgængelige kommunikationslinjer og andre forsyningsproblemer, der skyldes tredjemand som fx internetudbydere, elektricitetsleverandører m.v.

 

Ændring og opdatering af generelle betingelser og brugervilkår

Rehaps ApS forbeholder sig ret til at ændre i de generelle betingelser -og vilkår uden forudgående varsel.

Du kan til en hver tid vælge at slette din brugerprofil hos rehaps, såfremt du ikke ønsker at være bundet af de nye betingelser. De generelle betingelser og vilkår gælder både erhvervsdrivende og forbrugere.

 

For varer købt af Rehaps gælder følgende:

 

Bestilling og betaling

På rehaps.dk kan du købe brugte hjælpemidler af virksomheden Rehaps ApS.

Rehaps ApS sælger brugte kvalitetshjælpemidler, der er rengjorte og serviceret, og som lever op til fabrikantens anvisninger.

Har du spørgsmål til handelsbetingelser, produktinformationer, leveringstid eller andet i forbindelse med et brugt hjælpemiddel købt af Rehaps ApS, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 53610919 eller mail@rehaps.dk

 

Betaling

Når du køber en vare af Rehaps ApS, modtager du en faktura som kan betales med bankoverførsel, Mobilepay eller EAN-nummer.

Når vi har registreret din betaling, afsendes varen fra vores lager.

 

Levering

De varer, du køber af Rehaps ApS, har vi på lager. Du kan kontakte os for en aftale om besigtigelse, afhentning eller forsendelse.

Sender vi varen, er leveringstiden normalt 2-3 hverdage.

 

Leveringsomkostninger

Fragtomkostninger betales af køber. Ved fragt af større hjælpemidler kan vi på sælgeres vegne indhente fragttilbud.

Vi bestræber os altid på at sende varen til billigst mulige pris.

 

Fortrydelsesret

På varer, der er solgt af Rehaps ApS, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du har modtaget varen. Ønsker du at fortryde købet, skal du inden 14 dage fra modtagelsen meddele os, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten ved at sende en mail på mail@rehaps.dk eller ringe til os og gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen.

Fortryder du dit køb af en vare, der er solgt af Rehaps ApS, inden der er truffet aftale om levering af varen, kan du meddele os, at du ikke ønsker varen leveret.

Ønsker du at sende en vare retur, skal den sendes direkte til Rehaps ApS’ firmaadresse. Det er ikke muligt at sende til pakkeboks.

 

Returadresse:

Rehaps ApS

Lundhøjgård

Åvej 15

4171 Glumsø

 

Returfragt

Du afholder som køber selv udgiften i forbindelse med tilbagelevering, det er også gældende for varer, der i kraft af deres størrelse ikke kan returneres med almindelig post.

Varer der sendes tilbage skal fremstå i samme stand, som ved modtagelsen. Ved returnering er du selv ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi det beløb, du har betalt for varen, når varen er modtaget retur på vores lager. Tilbagebetalingen gennemføres med bankoverførsel eller Mobilepay.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

 

Klageadgang

Ønsker du at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til indehaver af Rehaps ApS, Heidi Sigvardt.

Finder vi ikke en løsning på din klage, kan du sende en klage til Nævnenes Hus.

Send din klage online her.

Vær opmærksom, at du skal betale et gebyr for at få en klage behandlet.

 

Reklamation

Alle varer, der sælges af Rehaps ApS, er brugte og af annoncen på den enkelte vare vil varens stand og evt. brugsspor tydeligt fremgå.

Når du handler direkte med Rehaps ApS, er du dækket af købelovens bestemmelser, og du har 2 års reklamationsret på fejl, som du ikke selv er skyld i. Det betinger selvfølgelig, at din reklamation er berettiget, og at fejlen eller manglen ikke er opstået på grund af, at du har brugt varen fejlagtig eller har udvist anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis du vil reklamere over en vare, skal det ske indenfor rimelig tid efter at manglen er opdaget. Kontakt Rehaps for en aftale om udbedring af manglen eller returnering af varen.

Godkender vi reklamationen, vil rehaps efter eget valg udbedre manglen eller refundere det fulde beløb, du har betalt for varen samt rimelige returfragtomkostninger i forbindelse med returneringen.

 

Senest opdateret 1.4.2024