Krops, amme og lejringspuder

Bodypude, kropspude eller graviditetspude - en skøn pude med mange navne.

Betegnelserne dækker over puder, der kan støtte og aflaste hele kroppen på én gang!

Komfortpude

eller støttepude er måske den bedste betegnelse for disse store puder, som giver din krop støtte og aflastning, når du ligger eller sidder i sengen eller sofaen.

De store U-puder er hyppigt anvendt som graviditetspude, men alle med behov for støtte og aflastning af kroppen, når de ligger i sengen, kan have glæde af en bodypude.

 

U-pude

er multifunktionel og kan afhjælpe flere ting i én pude.

U-puder kan vende begge veje, dvs. du kan have det lukkede stykke under hoved/nakke - eller du kan bruge det lukkede stykke til at hæve fødder og ben fra underlaget.

De mindre kropspuder og graviditetspuder kan været formet som en lang pølse eller som Theralines graviditetspude, som er formet som et 7-tal. De mindre bodypuder har den fordel, at de fylder mindre i sengen.

Brug bodypuder til:

  • Støtte og aflastning af maven når du er gravid
  • Aflastning af bækken og lænd
  • Støtte og aflastning af ryggen
  • Aflastning af knæene
  • Hævede fødder og ankler
  • Uro i benene
  • Kramme/hygge pude for at finde ro og tryghed

 

En kropspude kan være med til at give bedre søvn, når muskler og led aflastes, men de kan også have en tryghedsskabende funktion, så du nemmere finder ro og dermed sover bedre. 

En bruger fortæller: "Jeg startede med at bruge puden under min graviditet, da den hjalp med at forebygge smerter i bækkenet og gav god støtte til lænden og den voksende mave.

Jeg er fortsat med at bruge puden når jeg sover. Jeg ligger med den lange del af syvtallet imellem benene, da det støtter min lænd og forebygger smerter. Hvis jeg er forkølet eller har migræne og har brug for at ligge højt med hovedet, vender jeg syvtallet om og bruger toppen som hovedpude".

 

Ammepuder

er også en form for et hjælpemiddel, som giver god støtte til barnet men som også aflaster ryg og skuldre hos moren.

En ammepude med Krøyerkugler former sig nemt til kroppen og er ikke varm at sidde med. Det er svært at sige, hvad en god ammepude er, for det afhænger helt af dine behov for støtte samt, hvor ammepuden skal anvendes.

Store ammepuder kan være gode, da de kan aflaste din krop mere end de små ammepuder, som så til gengæld er nemmere at have med sig rundt.

 

Lejringspuder

er puder, som tilpasser sig kroppens former, dvs. den kan ligge helt tæt til kroppen og være med til at støtte og sikre en bestemt stilling. Lejringspuder til børn er ofte puder, der anvendes for at sikre at barnet fx bliver liggende på siden.

Lejringspuder kan også bruges til at give brugeren en fornemmelse af afgrænsning af kroppen, hvilket ofte har en beroligende effekt.

Bodypuder og ammepuder kan fx anvendes som lejringspuder og omvendt, så det handler om at finde en fleksibel pude, der kan dække mange behov.

På rehaps varierer udvalget af kropspuder, ammepuder og lejringspuder hele tiden – så Tjek rehaps før du køber nyt.