Hvad er en kabinescooter?

Lidt sjov viden fra Wikipedia om kabinescooter er, at den som navnet antyder, er en scooter med 3 eller 4 hjul, som er indbygget i en kabine. De blev populære i 1950’er og 60’erne, og dengang var de benzindrevne og nogle af modellerne kunne rumme en hel familie på fire. Datidens kabinescootere blev produceret i Italien, Tyskland og England.

Nutidens kabinescootere er eldrevne, og kan slet ikke sammenlignes med datidens udover, at de er scootere bygget ind i en kabine. De kan for det meste kun transportere én person og fremstilles overvejende i Kina.

En eldreven kabinescooter har sin helt store fordel i at man modsat de åbne el-scootere kan sidde lunt og tørt i læ for vind og vejr.  

 

Kræver en kabinescooter kørekort?

Det korte svar er, at det er hastigheden der bestemmer reglerne!

Du kan vælge imellem modeller, der har en max. hastighed på enten 15, 30 eller 45 km/t.

En kabinescooter der har en max. hastighed på 15 km/timen, må køre på veje og cykelstier. Dog må den såfremt hastigheden holdes nede på 5 km/t køre på fortov og gangstier. Denne type kabinescooter kræver ikke kørekort og du bliver betragtet som cyklists, hvorfor det er reglerne for cykler du skal rette dig efter.

 

Måske du har lagt mærke til, at nogle kabinescootere har nummerplader. Det skal de have når de har en max. hastighed på 30 eller 45 km/timen.

En 3 hjulet kabinescooter med en max. hastighed på 30 km/timen betragtes som en lille knallert, og den kræver IKKE kørekort, men ny lovgivning påkræver nummerplade på kabinescooteren.

Da kabinescooteren sidestilles med en lille knallert, må den ikke køre steder, der er forbeholdt gående, dvs. du må ikke køre på fortov, gågader osv.

For mere viden kan du finde det fulde regelsæt for lille knallert på hjemmesiden rådet for sikker trafik

En 3 hjulet kabinescooter med en max. hastighed på 45 km/timen betragtes som en stor knallert, og man skal have kørekort til stor knallert eller mere. Den kører med hvid nummerplade.
Er der derimod 4 hjul på kabinescooteren, der kan køre 45 km/t - betragtes den som en personbil. Disse modeller indregistreres også med hvid nummerplade og skal som almindelige biler til periodisk syn. Denne type kabinescooter kræver kørekort til bil.

 

*Vælg model og max. hastighed efter behov og formåen.

 

Hvor langt kører en kabinescooter på en opladning?

Vejledende rækkevidden svinger fra helt op til 200 km og ned til 40 km. Batteriernes kapacitet og faktorer som vejrforhold, vind og terræn, personvægt, dæktryk og køremønster har betydning for, hvor langt du kan køre på en opladning.

En kabinescooter med varme, det lyder komfortabelt :) husk blot at er der tale om el-varme, tærer det på rækkevidden. Og det samme gør mange af de elektrisk betjente funktioner, som lys, radio, elektriske sideruder osv.

 

Hvor lang tid tager det at lade en kabinescooter?

Du skal regne med, at det tager 6-8 timer at lade din kabinescooter.

Udstyrslisten til en kabinescoote er lang og indeholder bl.a.;

  • Elvarme, varmeblæser
  • El-ruder,
  • Bakkamera
  • Soltag
  • Alufælge
  • Enkel adgang til ladning
  • Tågelygter
  • USB strømudtag

 

Generel information om kørsel med kabinescooter:

  • Det er ikke påbudt at benytte sikkerhedssele i en kabinescooter.
  • Der skal køres med lys i henhold til de regler der er gældende for typen af kabinescooter:
    •  max. 15km/t = cykel,
    • max. 30km/t =lille knallert,
    • max. 45 km/t (3 hjul) = stor knallert, (4 hjul) = personbil
    •  

Faglige Seniorer findes denne guide til, hvordan du kan bruge en kabinescoorter.

Viste du - at du kan købe og sælge din kabinescooter brugt på rehaps.dk, opret din annonce her

Ingen produkter i denne kategori.
Kabinescootere

Der blev ikke fundet nogen produkter i den valgte kategori