Det giver en helt særlig frihed at cykle rundt i landskabet i eget tempo og på en cykel, der tilgodeser nødvendige krav og behov. Sådan en tur øger energiniveauet og giver frisk luft og cykling er en god træningsform, der mobiliserer led, muskler og kredsløb - alt sammen bidrager det positivt til livskvaliteten.

Her i kategorien finder du cykler, der er beregnet til brug af én person uanset antallet af hjul på cyklen.

De første kædedrevne cykler blev udviklet omkring 1885 og siden er der sket en stor udvikling af cyklen og dens funktioner. Der dukker til stadighed nye cykeldesigns op som passer til de forskellige typer af cykling. Materialerne bliver lettere og lettere og mængden af tilbehør og features vokser og forfines.

En af de mere almindelig nye cykeldesigns, du ser på gaden, er den 3 hjulet cykel til voksne.

 

3 hjulede cykler til voksne

En 3 hjulet cykel kan være en god investering, hvis du har været nødt til at stoppe med at cykle på den 2 hjulede pga. fysiske udfordringer som gangbesvær eller dårlig balance. Det kan også være at dine kræfter og udholdenhed er så begrænset, at du cykler meget langsomt med risiko for at vælte på en 2 hjulet cykel.

At vælge en 3 hjulet cykel har selvfølgelig sin helt store fordel, i at cyklen er meget stabil, både når du kører på den, og når du standser fx for rødt lys. Her er det trygt og nemt, at du ikke er nød til at stå af cyklen.

Af- og påstigning foregår også nemt og sikkert da cyklen holder sig selv oprejst, og de fleste modeller har lav indstigning, der ikke kræver høje benløft for at komme af og på.

Er du begrænset i at løfte benene og få dig placeret i sadlen på de gænge 3 hjulede cykler findes der også modeller uden indstigning. Der er tale om en lav 3 hjulet cykel, hvor du sætter dig direkte ind i sædet, hvorefter du løfter fødderne op på pedalerne. De lave modeller har den fordel at de har et lavt tyngdepunkt og et sæde med rygstøtte, gør cyklen let kørt og meget stabil. Stemmer du imod ryglænet når du cykler, kan du overføre flere kræfter til benene og opnå god fremdrift.

En 3 hjulet cykel er et praktisk hjælpemiddel, når hverdagens gøremål skal klares, om det er at cykle på arbejde, til sociale arrangementer eller ud for at købe ind. Cykler med 3 hjul til flere personer kan du læse om her.

En 3 hjulet cykel til voksne har enten to hjul for og ét bag eller ét hjul for og to bag. Cyklens køre/styreegenskaber er forskellige på de 2 typer.

2 hjul foran

Er du nybegynder eller uerfaren, er en 3 hjulet cykel med to hjul foran nemmest at have med at gøre. Den opfører sig meget lig en tohjulet cykel, og du kan let overskue, hvor bred cyklen er uden at skulle kigge dig tilbage, for at se om, der er plads nok til de 2 baghjul. De 3 hjulede cykler med 2 hjul foran er meget stabil på alle typer underlag, grus, asfalt, brosten mm. Med 2 hjul foran er de nemme at trække og bakke, da der er god plads tæt på cyklen. En af de få ulemper ved denne type er, at det kræver en del plads når du skal dreje/svinge om hjørner. 

2 hjul bag

De trehjulede cykler med et hjul foran og to hjul bagved er lidt vanskeligere at lære at manøvrere med. Man skal lære sig, hvor meget cyklen fylder, et overblik der er lidt sværere at have, når man ikke kan se de to bagerste hjul. Med 2 hjul bagerst er cyklen mere besværlige at trække med, da der er dårlig plads til at komme tæt ind til cyklen.

Fordelen ved en 3 hjulet cykel med to hjul bagerst er, at vende-radiussen er mindre og den er nemmere at manøvre rundt i skarpe sving end modellerne med de 2 hjul forrest.

Køreteknisk minder de trehjulede cykler med 2 hjul foran mest om den teknik, man er vant til fra de tohjulede cykler.

3 hjulet elcykel

Afholder du dig fra at købe en 3 hjulet cykel fordi din fysik er begrænset, kan du vælge en model, hvor du får assistance fra en hjælpemotor. En 3 hjulet elcykel kan være medvirkende til at du bevarer din mobilitet og forsat kan klare flest mulige ting selv.

Hjælpemotoren giver frihed til alle, for det er nemmere at komme længere omkring, når man får lidt hjælp, så kræfterne rækker længere. 3 hjulede elcykler adskiller sig ikke fra andre typer af elcykler. Det betyder at du altid selv kan bestemme om du vil have hjælp fra elmotoren eller ej – samt hvor meget hjælp du vil have til at træde pedalerne rundt, når motoren er slået til.

 

4 hjulet elcykel til én person

De 4 hjulede cykler er yderst stabile, de fås med og uden elmotor – og de har ofte en højere brugervægt end de 2 og 3 hjulede cykler. Med en brugervægt op til 160 kg er det noget højere end de 120 kg, der er mest almindelig for de 3 hjulet cykler.

 

2 hjulet specialcykler til voksne

2 hjulet cykler hvor du kan have begge fødder placeret på jorden samtidig med, at du sidder på cyklens sadel, kan være et alternativ til en 3 hjulet cykel. Ved af-og påstigning er det dejligt trygt og sikkert at kunne sætte numsen i sædet, før fødderne skal op på pedalerne. Og det er en fordel ikke, at være nød til at stå af cyklen, når du stopper, men blot kan sætte fødderne ned og få fuld kontakt med underlaget. Du kan finde modeller af denne cykeltype, der har en mere fremadgående pedalbevægelse, som gør at du bedre kan udnytte kræfterne i dine ben. Handicapcykler og cykler til flere personer kan du læse om i katergorien tandem og parcykler.

Har du allerede en god 2 hjulet cykel, men er stoppet med at cykle på den pga af usikker balance, kan støttehjul måske være en god løsning for dig.

 

Støttehjul

En 3(4) hjulet cykel kan være en almindelig 2 hjulet cykel med støttehjul.

Støttehjul som vi kender dem fra almindelige børnecykler, giver en lidt ustabil cykling, da støttehjul og underlag ikke har konstant kontakt. For at opnå mere stabilitet skal man vælge at købe støttehjul, der er stilbare og som gør, at hjulene kan have konstant med underlaget. Støttehjul med automatisk afstandsindstilling af støttehjulsarmene, har betydning for hvor stabil cyklen er, når du svinger/drejer. Når du svinger, vil hjulstangen til den side, du drejer blive kortere og samtidig bliver den modsatte hjulstang længere, hvorved begge hjul bevarer kontakt med underlaget under hele svinget og giver en opleves af mere stabilitet.

Støttehjulene kan eftermonteres på de fleste 2 hjulet cykler og fås i størrelser der passer til både børnecykler og voksencykler.

En 3 hjulet cykel - om det er med 2 hjul bag eller 2 hjul foran giver ofte en følelse af mere stabilitet end cykler med støttehjul. Den 3 hjulet model vil derfor være et bedre valg i de tilfælde, hvor der kræves meget støtte til balancen.

Til børn som har behov for hjælp til at træde pedalerne rundt, findes der 3 hjulede elcykler til børn. 3 hjulet elcykler har en elektrisk hjælpemotor, som kan justeres/indstilles individuelt med hastigheder fra gå tempo (4 km) og op til 20 km i timen. Den 3 hjulet elcykel til børn kræver som andre elcykler, at der trædes rundt i pedalerne for at cyklen kan køre. Hvor meget hjælp elmotoren skal give og hvor mange kræfter man selv vil lægges i pedalerne, justeres nemt og kontinuerligt på styret.

 

Køber du en brugt 2 hjulet eller 3 hjulet cykel på rehaps, kan du altid tilkøbe specialtilpasninger til cyklen gennem en forhandler af det pågældende cykelmærke. Du er altid velkommen til at kontakte rehaps kundeservice for råd og vejledning før et køb.

 

Specialcykler til børn

Markedet for specialcykler til børn rummer en del forskellige mærker og det er heldigvis blevet nemmere at finde frem til forhandlere af specialcykler til børn.

Mange af børnecyklerne er fremstillet til børn, der har problemer med balancen men med et stort tilbehørsprogram, kan cykler tilpasses en bred målgruppe.

•                     Fodbespændinger

•                     Kropsstøtter med seler

•                     Cirkelstyr og bremsebøjler

•                     Banansæde

Er blot et lille udvalg af det forskellige tilbehør cyklerne kan monteres med.

Til børn som jo hurtigt vokser fra sin cykel, er de modeller der kan vokse med barnet såvel i højden som i længden en mulig løsning.

 

Liggecykler/håndcykler

3 hjulede sportscykler og racercykler hvor man sidder eller ligger tæt på jorden, kan købes som hånddrevne eller som foddrevne og de findes i modeller tilegnet såvel eliteidræt som fritidsbrug. Racermodellerne er superlette og designet til fart, hvor fritidsmodellerne er lidt mere robuste med store grove dæk, der egner til kørsel på ustabilt underlag som grus, sand eller mudder. Se også jogger med ballonhjul eller skimeder.

Kørestillingen er tilpasset forskellige målgrupper og kan fx være en knælende kørestilling, som fortrinsvis benyttes af benamputerede, en liggende kørestilling eller opretsiddende kørestilling.

En halvliggende stilling har sin fordel i, at du belaster armene mindre og du kan nemmere overføre kræfter til benene, ved at stemme imod ryglænet.

Liggecykler med hjælpemotor findes både i modellerne med håndpedaler og dem med fodpedaler.

 

3 hjulet løbecykel til børn og voksne

En framerunner kan bedst beskrives som en 3 hjulet løbecykel, det vil sige en cykel uden pedaler, der drives frem med fødderne. Sadlen på en frame runner er monteret så man får en tilpas fremoverlænet overkrop, der giver mulighed for at bevæge benene frit og uhindret.

Framerunning gør det muligt for mennesker med selv svære fysiske handicap, at kunne løbe med støtte fra denne specialbygget løberamme som frame runneren er. En god mulighed for en bred målgrupper af mennesker med forskellige handicaps, for at komme op af eksempelvis kørestolen og få rørt benene. Framerunning er både til motion og mere målrettet træning, disciplinen trænes i visse klubber på højt niveau, se mere på Parasport Danmark

*Disciplinen framerunning er i 2021 blevet optaget på det internationale atletikprogram under World Para Athletics med udsigt til, at blive en del af det paraplypiske program i 2024. Framerunning som tidligere hed racerunning har sin oprindelse her i Danmark, opfundet i 1991 af Mansoor Siddiqi og Connie Hansen.

 

 

Ingen produkter i denne kategori.
2 og 3- hjulede cykler

Der blev ikke fundet nogen produkter i den valgte kategori