Senge og sengeborde

Her i kategorien finder du et stort udvalg af senge og tilbehør som sengegalge og sengebord. Hjælpemidler med funktioner og egenskaber der giver øget komfort og kan være med til at sikre mest mulig selvstændighed.

Har du behov for en seng, der kan mere end en almindelig seng, kan følgende være noget for dig:

  • Elevationsseng
  • Elevationsbund
  • Hospitalsseng
  • Plejeseng til børn og voksne
  • Floorbed
  • Drejeseng

 

Elevationsseng

Skal du købe en elevationsseng, bør du overveje følgende:

  • Liggefladens længde
  • Sengens højde
  • 2, 3 eller 4-delt liggeflade - se mere under hospitals-og plejesenge

En elevationssengs liggeflade skal passe til din højde og du bør vælge en liggeflade, der er ca. 25 længere end din højde.

Sengens højde dvs. afstanden fra gulv til siddefladen på madrassen skal passe i højden til dig. En seng med lav højde kan være svær at rejse sig fra, hvor en seng der er for høj giver dårligt fodfæste ved udstigning, hvilket kan påvirke balancen.

Når du sidder på sengen, er det ideelt hvis dine fødder kan sættes fladt i gulvet. Så kan du rejse dig med bedst mulig kraft og balance.

Hvis du har en seng, der er for lav, kan du løse problemet ved at sætte forhøjerben/forhøjerklodser under sengen. Se udvalget at brugte forhøjerben her

 

Elevationsbund

Du kan vælge en elevationsbund med manuel betjening eller en med motor, som er el-betjent. Lad dit behov bestemme, men der skal ikke herske tvivl om, at de elektrisk betjente elevationsbunde med motor, er mest fleksible og hurtigere og lettere at betjene.

Har du behov for, at sengen kan hæves og sænkes i højden, kan du købe en elevationsbund, der er hæve/sænkebar - kaldet en liftbund.

 

Hospitals- og plejeseng

Hospitalsseng og plejeseng er to betegnelser for senge, der egner sig til at en hjælper, en sygeplejerske eller lignende der kan hjælpe den sengeliggende med pleje.

Den store forskel på en almindelig seng og en plejeseng er, at plejesengen altid er højdeindstillelig, har elevation med 2, 3- eller 4-delt liggeflade og er forberedt for sengeheste og har mulighed for sengegalge.

 

Værd at vide om plejesengens liggeflade

Jo flere inddelinger liggefladen er opdelt i jo flere indstillingsmuligheder. Og jo flere indstillingsmuligheder jo bedre kan tryksår forebygges og en bedre liggekomfort opnås.

 

2-delt liggeflade er når ryglæn og fodende kan eleveres – enten sammen eller individuelt.

Elevation af ryglænet er praktisk, hvis du svært ved at trække vejret, har svært ved at komme ud af sengen eller skal læse/spise i sengen.

Er indstilling af ryglæn og fodende individuelt, kan du med fordel altid hæve fodenden lidt, når rygdelen er eleveret, det hjælper dig til ikke at glide ned i sengen.

 

3-delt liggeflade er når ryglæn og fodenden indstilles samtidig og danner et knæk, så sædedelen bliver skråtstillet. Den 3-delte sengeflade giver en bedre siddestilling og er med til at forhindre, at du glider ned i sengen, når ryglænet er eleveret.

 

4-delt liggeflade indstilles som regel enkeltvis og til forskel fra den 3-delte liggeflade, forbliver sædedelen som regel i vandret position. Det gør at hofteleddet ikke bøjes ret meget og at mave og lunger ikke presses så meget sammen, at vejrtrækning og blodcirkulation påvirkes.

 

Plejesenge til private, dvs. plejesenge til at have i hjemmet som erstatningen for en almindelige seng, kan købes i pæne hjemlige designs og med smarte funktioner, der kan være en hjælp til at kunne mest muligt selv. 

 

En sengegalge som man kender den fra hospitalet, kan være en stor hjælpe til selv at kunne flytte sig i sengen. En galge kan monteres via en stang på sengen, hvilket blot kræver at sengen er forberedt til det. Er sengen ikke forberedt for galge, findes der galger til loftmontering.

Hospitalssenge kan adskille sig fra plejesenge ved altid at have hjul, der gør, at sengen kan skubbes rundt. I eget hjem kan hjul under sengen være en fordel, hvis den skal anvendes sammen med en mobil- eller loftlift.

 

Floorbed

Senge med lav ind- og udstigningshøjde og senge helt ned i gulvhøjde finder du fx under betegnelsen floorbeds eller gulvsenge.

Floorbeds kan sænkes helt ned til gulvhøjde eller få cm. over gulv - samtidig, kan de hæves op til en højde, der gør pleje i sengen mulig, dvs. de kan fungere som plejeseng.

Floorbeds er også til brug i eget hjem. Se brugte floorbeds på rehaps

 

Drejeseng

En god og ’hjælpsom” seng til ældre mennesker kan være en drejeseng, dvs. en seng der har en ekstra funktion i forhold til andre senge, nemlig den, at liggefladen kan dreje- deraf navnet drejeseng.

Drejesenge omformer elektrisk liggefladen til en stol, som kan drejes ud over gulvet og du kan derfra rejse dig fra sengen på samme måde som fra en stol. Drejesengen giver god mulighed for at bevare friheden til selv, at kunne komme ud af sengen.

Find en brugt RotoBed til billig pris på rehaps.dk

 

Sengemøbler

Læs her om:

  • Sengebord
  • Læsebord
  • Sengebakke
  • Sengestøttegreb
  • Sengehest
  • Sengebånd

 

Sengeborde, hospitalsborde, læseborde med hjul og højdeindstilling er den type bord, der bedst egner sig, hvis du er sengeliggende og har behov for, at bordet kan køres/svinges ind over sengen.

Med et sengebord er det nemt som sengeliggende at udføre forskellige aktiviteter i sengen fx læse en bog, spise mad, have en tablet eller computer stående osv.

Sengeborde er også nyttigt som sidebord ved en lænestol eller ved en kørestol og giver som ovenfor nævnt muligheder for at udføre forskellige aktiviteter siddende i stolen.

Sengeborde, læseborde med mulighed for at skråtstille bordpladen kan være praktiske, du skal blot sikre, at bordpladen har forhøjede kanter, så bogen eller lign. ikke glider ned, når pladen vippes.

En sengebakke kan være et alternativ til et sengebord.

Sæt dine brugte hjælpemidler til salg på rehaps - opret din annonce her: https://rehaps.dk/