Behandling i hjemmet gavner først og fremmest dig, da du slipper for at skulle transportere dig til og fra hospitalet, og du undgår ventetid og uhensigtsmæssige mødetider. Det betyder, at du bedre kan råde over din tid og hverdag, og du får større ansvar for dit helbred.
I denne kategori finder du blodtryksapparater og meget andet udstyr, som gør dig i stand til at klare flere typer af målinger, behandling og kontrol hjemme hos dig selv, som alternativ til at skulle til din praktiserende læge.
Hjemmebehandling kan også være, at en behandler kommer hjem til dig fx en fodterapeut, fysioterapeut eller tandtekniker, som klarer behandlingen, uden at du skal ud ad døren.
Modtager du betalt fysioterapi, kræver det, at du får en henvisning fra lægen for at få fysioterapeuten til at komme hjem til dig.
Måling af blodtryk derhjemme, er blevet mere almindeligt i takt med at flere smarte, let betjente og betalelige blodtryksmålere er kommet på markedet.
Et elektriske blodtrykapparat kræver kun, at manchetten sættes om overarmen og med et enkelt tryk på en knap, sættes blodtryksapparatet i gang med at måle. Blodtryksappartet oplyser dine blodtryksværdier digitalt, og der kan for det meste gemmes et antal målinger på apparatet. Køber du en model med indbygget Bluetooth, kan du være forbundet med en app på din telefon og på den måde automatisk overføre data fra dit blodtryksapparat til din smartphone.
Husk at sidde oprejst, helt stille og ikke føre samtale, imens dit blodtryk måles.
Måling af blodsukker i eget hjem er nemt, og der findes apparater i flere varianter. Der findes blodsukkermålere med teststrimler eller med testkassetter. Sidstnævnte er ideel, hvis du ofte måler dit blodsukker. De elektriske blodsukkermålere er batteridrevne, og de fås ligesom blodtryksapparater også med Bluetooth, så de kan sende data direkte fra apparatet til din smartphone.
Til hjemmemåling af kolesterol kan du købe en kolesterolmåler, som er et elektrisk apparat, der fungerer på samme måde som en blodsukkermåler med teststrimler.
Vær opmærksom på, at denne måling ikke kan sidestilles med en blodprøve hos lægen. Hvis du er bekymret for dit kolesteroltal, så tal med egen læge.
Måleapparater til at måle puls og iltmætning i blodet kaldes et pulsoximeter. Det kan enten være små apparater, som du stikker en finger ind i, eller det kan være håndledsbårne apparater, som minder om et ur.
Pulsoximetre kan ligesom blodsukkermålere og blodtryksapparater have Bluetooth, så du kan overføre data direkte fra måleren til din smartphone, tablet eller computer.
En lungefunktionsmåler også kaldet et Peak Flow Meter fås både som elektronisk eller som manuelt. Et Peak Flow Meter anvendes til kontrol af kendte luftvejssygdomme som fx astma.
Til måling af lungekapacitet anvendes et spirometer, som overvejende anvendes til kontrol af KOL. Spirometeret kan også anvendes i forbindelse med måling af sportslige præstationer.
Til sport og genoptræning findes et apparat til måling af muskelkraft, en muskeltester eller et dynamometer, som kan bruges til at måle forbedring af muskelstyrke.
Der findes et bredt udvalgt af digitale og mekaniske personvægte, som tilgodeser forskellige behov eksempelvis:
Måling af temperatur
Til måling af kropstemperatur er der også en del forskellige muligheder at vælge imellem.
Det gammelkendte kviksølvtermometer har fået følgeskab af det digitale termometer og senest det infrarøde termometer. Du kan vælge, om du vil måle din temperatur i øret, munden, panden eller i endetarmen.
Et øretermometer har den fordel, at man hurtigt kan måle temperaturen med et minimum af ubehag, og det samme gør sig gældende med et pandetermometer, som måler kroppens temperatur via en infrarød stråle direkte mod huden. Et infrarødt termometer har den store fordel, at det er berøringsfrit dvs. det berører ikke personen, der måles temperatur på. Et pandetermometer kan nemt give en indikation af, om personen du måler på, har feber eller ej.
Den mest nøjagtige temperaturmåling opnås ved rektalmåling dvs. måling i endetarmen.
Hjemmebehandling
Kompression anvendes både som behandling og som forebyggelse af dårlig blodcirkulation, lymfeødem, smerter, diabetes, åreknuder og meget andet.
Kompression virker ved, at muskler og veneklapper presses sammen, hvorved blodets tilbageløb til hjertet øges.
Et ofte benyttet hjælpemiddel til at skabe kompression er kompressionsstrømper, støttestrømper og bandager som fås til både arme, ben og andre kropsdele, hvor ødem er et problem.
Kompressionsstrømper er meget stramme og kan være svære at få på, hvorfor det ofte er nødvendigt at anvende et hjælpemiddel(læs: en strømpepåtager til at hjælpe med at trække kompressionsstrømperne af og på).
På rehaps.dk kan du også finde en strømpepåtager i kategorien tøj og sko.
Støttestrømper er en ”mild” udgave af kompressionsstrømper, som bruges til at øge blodcirkulationen.
Støttestrømper kan købes mange steder, de findes i forskellige længder, og de fås også som strømpebukser. Støttestrømper købes enten efter skostørrelse eller efter størrelserne S, M, L osv.
Støttestrømper kan anvendes til forebyggelse af fx uro og hævelse i benene, men også som aflastning, hvis du har et arbejde, hvor du går og står det meste af dagen. Støttestrømperne medvirker til øget blodcirkulationen, som er med til at nedsætte risikoen for hævede og trætte ben. Har du tunge ben i forbindelse med graviditet, kan støttestrømper også her være en god idé.
Rejsestrømper eller flystrømper er en slags støttestrømper, som det kan være en fordel at benytte ved lange rejser med fx fly, bus eller bil. De øger blodcirkulationen og nedsætter risikoen for blodpropper i benene, når du sidder stille i samme stilling over lang tid.
Til brug ved sportsudøvelse er kompression også vundet frem, og udover kompressionsstrømper er kompressionsbukser i forskellige længder blevet ret populære.
Ja – helt generelt kan man sige, at forskellen på kompressionsstrømper og støttestrømper er, at støttestrømper er til forebyggelse på de raske ben, hvor kompressionsbehandling bliver anvendt til forebyggelse, behandling og efterbehandling af lidelser i vene- og lymfesystemet. Kompressionsstrømper lægeordineres og fremstilles på mål til den enkelte bruger, og de er derfor IKKE egnet for salg til genbrug.
Lysbehandling med en lysterapilampe foregår i al sin enkelthed ved at man sætter sig foran en specialfremstillet lyskilde: en lampe til lysterapi. Lysterapilamper afgiver lys med en intensitet, der kan have en god effekt på eksempelvis vinterdepression.
Dagslyslamper til lysterapi kan købes i mange varianter, og det handler om at finde en lampe, der matcher behovet. Lysterapilamper kan have forskellige lysindstillinger og går fra at være meget simple med få indstillinger til de mere avancerede lamper, der installeres som en permanent lyskilde, der følger døgnrytmelyset.
Briller til lysterapi også kaldet lysterapibriller har den helt store fordel, at du i stedet for at sidde stille foran en lampe, kan bevæge dig frit omkring og ordne hverdagens gøremål alt imens lysterapien foregår.
På depressionsforeningens hjemmeside kan du læse mere om lysterapi.
Et CPAP-apparatet bruges til at sikre at du ikke får vejrtrækningspauser under søvn, når du lider af den type søvnapnø der hedder obstruktiv apnø.
CPAP-behandling består af en maske, som er tilsluttet en slags luftblæser, der skaber overtryk i luftvejene, så de ikke klapper sammen og obstruerer i løbet af natten.
Der findes forskellige typer hjemme-CPAP-apparater og et bredt udvalg af masker. Du ved, at du har fundet den rigtige maske, når den ikke generer dig under søvn, og det kan være en god idé at give sig god tid til at undersøge mulighederne grundigt inden køb.
En muskelstimulator er et apparat, der kan bruges til at lindre smerter. Apparatet stimulerer nerverne med elektriske impulser, hvilket dæmper smerteimpulser i nervesystemet. Denne type smertelindring kan bruges til at lindre, men ikke behandle, forskellige langvarige smertetilstande.
Apparatet der bruges til stimulation af nerverne benævnes Tens, som står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Der findes mange forskellige typer Tens apparater.
Behandling med varme giver velvære men kan også være en behandlingsform af fx muskelsmerter. Varmebehandling er godt for meget, men vær opmærksom på, at varme ikke dur, hvis du har en inflammatorisk tilstand, dvs at dine smerter skyldes en betændelsestilstand. Årsagen er at man tilføjer mere varme til et allerede varmt område, hvilket er skidt!
Læse mere om varmebehandling til velvære i kategorien massage og velvære.
*Husk altid at læse brugsanvisningen eller rådfør dig med en fagprofessionel inden du starter hjemmebehandling med nyt udstyr.
Træning og behandling læner sig op ad hinanden, eksempelvis når der er tale om finmotorisk træning og træning af kognitive færdigheder.
Finmotorisk træning af børn og voksne kan involvere forskellige kreative ting som modellervoks, perleplader, fingermaling og lign., som gør træningen sjov og hyggelig. Derudover at det ting, som er nemme at få fat i.
Huslige aktiviteter, hvor skære, skrælle, ælte, røre og pensle indgår, kan også bruges om finmotorisk træningsaktivitet, det kunne eksempelvis være bagning.
Kognitiv træning, kan man lidt populært sige, er træning af hjernen. Når der er tale om kognitiv træning, trænes specifikke kognitive funktioner som opmærksomhed og hukommelse struktureret og systematisk.
Man kan eksempelvis træne svækket sproglig hukommelse med øvelser, hvor man skal huske ord med eksempelvis et vendespil med egnede motiver eller et billedlotteri. Mange spil og især puslespil er egnet til at styrke og træne opmærksomheden.
Hjælpemidler kan bruges til at understøtte og kompensere for funktionsnedsættelser. Er der behov for at understøtte hukommelsen, kan du eksempelvis bruge:
Har du behov for at kompensere for en dårlig orienterings- og stedsans, er det i kategorien lokaliserings-og sporingsudstyr du skal kigge.
Kognitiv stimulans benyttes i situationer, hvor der er behov for at skabe ro, mindske negativ adfærd eller øge koncentrationen. Det er eksempelvis robotter og interaktive dyr som PARO robotsæl og interaktive katte, der er populærere. Stimuli med tyngde anvendes ligeledes til at skabe ro og tryghed.
Kognitiv stimulans til at øge koncentrationen kan være forskellige ”dimseting” man kan sidde med i hænderne eller det kan eksempelvis være en fodgynge der hænges op under bordet, hvorpå man kan sidde og gynge med benene. Det kan være en pude med kugler man sidder på.
På rehaps.dk er kategorierne inddelt efter funktion, der gør at du kan finde hjælpemidler til eksempelvis demens i andre kategorier end du umiddelbart forventede. Derfor kan det nogle gange være nemmere at søge på et søgeord øverst på forsiden af rehaps (se billede ) frem for at søge direkte i en kategori.
